Regeringens CO2-plan koster virksomhederne penge

Klimapolitik. Den internationale klima- og miljøpolitik medfører, at danske virksomheder får ekstra udgifter til energi. Et regnestykke, HTS har udført for ErhvervsBladet, viser, at et vaskeri får ekstra nettoomkostninger på 365.800 kr. om året, svarende til 1.000 kr. om dagen.

Regeringens CO2-plan tildeler færre kvoter de kommende fem år i perioden fra 2008-2012 og kommer ifølge Skatteministeriets beregninger til at koste virksomhederne penge.

De ekstra omkostninger er beregnet til 6,6 øre ekstra pr. kilowatt time, som følge af den europæiske energi- og klimapolitik.

HTS har for ErhvervsBladet beregnet at i en afdeling af et dansk vaskeri koster CO2-planen 365.800 kroner mere om året eller 1.000 kr. om dagen.

Regeringens nye CO2-plan er en konsekvens af internationale aftaler, som rammer bredt.

Mængderne af CO2 skal ifølge Kyoto-aftalen reduceres med 21 procent.

Det slår igennem som øgede el- og energipriser. Det bliver primært energisektoren, der skal bære byrderne af reduktionen. Grunden til, at regeringen flytter de tungeste byrder over på energisektoren er, at de ifølge planen kan "overvælte" omkostningen ved CO2-kvotekøb i elprisen.

El-sektoren kan med andre ord indregne CO2-afgifterne i elpriserne eller sænke deres CO2-udledning gennem anvendelse af vedvarende energi.

CO2-planen kommer op i Folketinget i februar. Planen har både skullet tage hensyn til miljøet og klimaet og samtidig forsøge at undgå at ramme virksomhederne med hensyn til ekstra omkostninger.

- Vi har ment, at vi ikke skal sende regningen videre til virksomhederne, fordi de kun kan sende det videre til deres kunder og dermed ødelægges virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor har vi ladet energisektoren bære hovedparten af byrderne, siger miljøordfører Jørn Dohrmann (DF), som med sin opbakning til regeringens CO2-plan også er med til at sikre et parlamentarisk flertal for planens gennemførelse.

De danske elproducerende kraftværker skal reducere udledningen af CO2 med 40 procent i årene 2008-2012.

Det svarer til, at elsektoren får tildelt seks millioner ton færre CO2-kvoter om året end i dag. Med den nuværende pris for CO2-kvoter, svarer det til 885 millioner kroner om året, som elsektoren skal tage fra deres eget overskud eller med regeringens ord "overvælte" på forbrugere og virksomheder.

Der har op til planens fremlæggelse været uenighed i regeringen mellem skatteminister Kristian Jensen (V) på den ene side og finansminister Thor Petersen (V) og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) på den anden side. Kristian Jensen ønskede nemlig at give serviceerhvervene og de såkaldte letprocesvirksomheder rabat på CO2-afgifterne.

Regeringens nye plan giver kun i begrænset omfang kompensation for energistigningerne til letproces virksomheder. Kristian Jensens forslag ville have givet vaskeriet en ekstraregning på 12.400 kr.

Men som det fremgår af regnestykket bliver ekstraprisen 365.800 kr. Forskellen på skatteministerens forslag og regeringens nye forslag er altså en regning på 353.400 kr, som havner hos virksomhederne.