Regeringen vil skære i boligejernes favoritfradrag

Regeringen lægger i sit udspil til finansloven op til at skære i det såkaldte håndværkerfradrag, mens dens støttepartier helt vil have ordningen droppet. Finansminister Nicolai Wammen (S) vil ikke afvise, at det kan komme på tale at skrotte fradraget.

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil ikke afvise, at det kan komme på tale helt at droppe boligjobordningen. »Det tager vi inde ved forhandlingsbordet,« siger han til Ritzau. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man vil have hjælp til rengøring eller renovering, har danskerne siden 2011 kunnet trække en del af beløbet fra i skat. Men det skal være slut.

Sådan lyder meldingen fra regeringens tre støttepartier Enhedslisten, SF og De Radikale forud for forhandlinger om årets finanslov til DR.

Regeringen præsenterer mandag kl. 11.00 sit udspil til finansloven for 2022. Ifølge Ritzau vil regeringen fortsætte den såkaldte boligjobordning. Den ønsker dog at skære i fradraget.

Ordningen har det seneste år været forhøjet i et forsøg på at sætte gang i økonomien oven på coronakrisen. I udspillet til finanslov lægger regeringen op til at droppe den forhøjede version.

Det kan komme på tale helt at droppe ordning

Fradraget blev i 2011 indført for at holde gang i økonomien efter finanskrisen, men de tre støttepartier mener ikke længere, at det er nødvendigt. De vil hellere bruge pengene på folkeskolen og grøn omstilling.

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil ikke afvise, at det kan komme på tale helt at droppe ordningen.

»Det tager vi inde ved forhandlingsbordet. Regeringens udgangspunkt er, at vi skal have en strammere og mere ansvarlig finanslov. Sådan vil det også blive,« siger han til Ritzau.

Selvom regeringens udspil til finanslov først bliver præsenteret mandag, kunne Ritzau søndag løfte sløret for dele af indholdet.

Ritzau kunne blandt andet fortælle, at regeringen lægger op til, at der skal være en forhandlingsreserve på 1,2 milliarder kroner årligt på finansloven til og med finansloven for 2025. Det er mindre end ved de to seneste finanslove.

Forhandlingsreserven er en pulje med penge, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker til finansloven. Det kan blandt andet være ønsker for velfærd samt for klima og grøn omstilling.

Derudover vil regeringen holde fast i at have en reserve af penge til at håndtere covid-19-udfordringer også næste år. I alt ønsker regeringen at afsætte fire milliarder kroner til »at håndtere udfordringer som følge af covid-19«.

Sidste år havde regeringen 9,2 milliarder kroner med i sit udspil til finansloven til en coronakasse, som også fik tilnavnet »krigskassen«.