Regeringen vil puste liv i eksporten til ulande

Der skal sættes gang i Danmarks eksport til ulande, der ligger langt under niveauet sammenlignet med resten af Europa. Nye tiltag fra handelsminister Nick Hækkerup (S) og udviklingsminister Christian Friis Bach (R) skal bryde muren for de danske virksomheder.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har sammen med handelsminister Nick Hækkerup (S) samlet sig om et fælles initiativ, der skal styrke de danske virksomheders eksport til udviklingslande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske virksomheder har aldrig været helt tiltrukket af tanken om at eksportere til ulande. Og det kan ses, hvis man sammenligner os med andre lande i Europa. Vi halter eksempelvis efter Sverige og Tyskland med et meget lavere eksporttal.

Ifølge udviklingsminister Christian Friis Bach (R) og handelsminister Nick Hækkerup (S) går Danmark glip af milliarder ved ikke at fokusere på eksport til udviklingslandene. Og øgede man eksporten ville det give langt flere arbejdspladser både herhjemme og ude. Det skriver Jyllands Posten.

Derfor skal nye initiativer fra handelsministeriet og udviklingsministeriet ændre den tendens, så danske virksomheder trækker mod nogle af de 24 lande, der lige nu modtager udviklingshjælp fra Danmark. Der skal blandt andet fokuseres mere på økonomisk diplomati.

»Når vi er til stede med repræsentationer ude i verden, skal vi i højere grad sikre økonomiske relationer og sikre, at dansk erhvervsliv får mulighed for at sælge deres varer og tjenesteydelser. Det økonomiske diplomati er et fint ord for at hjælpe dansk erhvervsliv,« siger Nick Hækkerup til Jyllands Posten.

Og så får de danske virksomheder en ny mulighed. Som en del af oprustningen kan virksomhederne få økonomisk støtte fra en nyoprettet pulje til at undersøge markedsmulighederne i de lidt mere vanskeligere lande som eksempelvis i Afrika og Asien.

Det skal ifølge Christian Friis Bach være med til at hjælpe virksomhederne med de første skridt mod markederne i udviklingslandene. Indtil nu har virksomhederne ifølge ham ikke været gode nok til at komme ud på de globale ulandsmarkeder.

Men ministerierne har i processen med de nye initiativer også kigget indad.

»Vi har i ministeriet måske heller ikke selv været gode nok til at skabe den nødvendige synergi og få instrumenterne til at spille sammen. Men det går vi nu meget målrettet efter i et tæt fællesskab på tværs af ministerierne,« forklarer Christian Friis Bach til Jyllands Posten.