København. Regeringen vil indføre en en særlig jobpræmie på op til 30.000 kroner til langtidsledige, der kommer i arbejde, fremgår det af 2025-planen under overskriften "Det skal bedre betale sig at arbejde".
Samtidig indføres et nyt målrettet jobfradrag.
- Dermed vil den største gevinst ved Jobreformen tilfalde den langtidsledige, som tager skridtet fuldt ind på arbejdsmarkedet. Det vil give dem en ekstra tilskyndelse til at komme i beskæftigelse og få gavn af den aktuelle fremgang på arbejdsmarkedet, lyder det i planen.
- Samtidig vil vi justere en række offentlige ydelser. Det vil øge gevinsten ved at være i arbejde og øge beskæftigelsen.