Regeringen vil give middelklassen adgang til boliger i København. Men mange har faktisk allerede råd

Regeringens nye udspil skal gøre det muligt for middelklassen at bo i København, men ifølge ejendomsmæglere i hovedstaden er det mest et problem for enlig førstegangskøbere at finde en bolig i byen.

Medmindre man som førstegangskøber vil gå på kompromis med både beliggenhed og plads, er det tæt på umuligt at finde en ejerbolig i Storkøbenhavn. På billedet ses det almene boligbyggeri Taastrupgaard i Høje-Taastrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) fremlagde tirsdag formiddag regeringens nye boligudspil, der ifølge regeringen skal gøre det muligt for folk uden høje lønninger at finde boliger i byerne.

Det er nemlig ifølge regeringen ganske svært at finde en bolig i byen, hvis man er sygeplejerske, politimand eller pædagog.

»Hvad koster en treværelses ejerlejlighed på Nørrebro? Ofte mere end fire millioner kroner. Måske mere end fem millioner. Hvad med skolelæreren, pædagogen, politibetjenten, sosu-assistenten, butiksassistenten, frisøren, tømreren eller den unge akademiker? Hvis de er førstegangskøbere, så er det svært. Virkelig svært,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingets åbningstale i sidste uge.

Det er dyrt at finde et sted at bo i storbyerne, særligt i København. Og især de enlige, unge førstegangskøbere har det svært – selv hvis de også leder i forstæder som Herlev og Glostrup, siger administrerende direktør for RealMæglerne Preben Angelo.

Ceo for RealMæglerne Preben Angelo. Fold sammen
Læs mere
Foto: RealMæglerne.

Især de enlige købere, som er nyuddannede eller ufaglærte og står i butik eller arbejder i sundhedsvæsenet som sygeplejersker med en årlig indkomst på 2-300.000 kroner, må ofte indfinde sig med at bo i omkringliggende byer som Roskilde eller Køge, siger han.

Par kan godt finde bolig

Men hvis man er to personer fra middelklassen, der sammen ønsker at købe en bolig, er det langt fra umuligt, siger en række boligeksperter nu til Berlingske.

Det kræver dog, at man lægger postnummer-snobberiet til side og lærer at tage S-toget på arbejde.

Men der er til gengæld gode muligheder for den del af mellemindkomstgruppen som politifolk eller sælgere, som ikke er helt grønne på boligmarkedet eller ønsker at købe bolig sammen med en samlever, uddyber Preben Angelo.

Han sælger ofte ejerboliger i København til par fra middelklassen, men det kræver, at de er villige til at acceptere en bolig i et af byens yderligt beliggende kvarterer som Nordvest eller Brønshøj eller i en af forstæderne.

»Kan man få noget til 2,4 millioner i Storkøbenhavn? Ja, det kan man godt,« siger han.

»Du kan finde masser. Og hvis det er deres ejerbolig nummer to, de skal ud og finde, så har de en fortjeneste med og kan lægge mere i udbetaling,« siger han.

Ikke plads til at være kræsen

Preben Angelos oplevelse er også, at det afhænger af køberens andre familieforhold, hvor kræsne de kan tillade sig at være. Et forældrepar fra middelklassen må for eksempel ofte gå på kompromis med beliggenheden for at finde et hus, der er stort nok til hele familien, og købe på det ydre Amager for så at pendle på arbejde.

Modsat kan et ungt, nyuddannet kærestepar uden børn formentlig finde en mere centralt beliggende bolig, men i stedet må de nøjes med 40 kvadratmeter.

»Men det er klart, at det bliver sværere, og det er næsten umuligt i Indre By.

»Det værste og det sværeste er dem, der kommer ind første gang og skal købe bolig,« siger han.

»Tager vi for eksempel en butiksansat med en endnu lavere løn, og hvis de så samtidig ikke er gift og lever alene, jamen så kan det ikke lade sig gøre (at finde en bolig i Storkøbenhavn, red.).

Ifølge Dansk Sygeplejeråd tjener en nyuddannet, enlig sygeplejerske cirka 300.000 kroner om året og kan dermed blive godkendt til at købe en bolig til 1,2 millioner kroner, mens en butiksansat, der tjener cirka 200.000-250.000 kroner årligt, kan købe for op til en million kroner – ikke nok til at købe en ejerbolig noget sted i Storkøbenhavn, medmindre man vil indfinde sig med at bo på 35 kvadratmeter i et udsat boligområde.

»Der er nogle regler for, hvor meget man må låne i forhold til familiens indkomst,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom for Nordea.

»Og det betyder, at man ikke kan låne mere end fire gange familiens bruttoindkomst.«

Ens situation ser altså meget forskellig ud, afhængig af om man er enlig eller har en samlever at købe med.

»Som boligmarkedet er nu, vil man som nyuddannet ikke kunne få en af de mest eksklusive boliger,« siger hun.

»Men hvis man kan bo i nogle af de lidt mindre eksklusive områder eller vil gå lidt på kompromis med pladsen for at få den centrumnære beliggenhed, så er der stadigvæk muligheder.«

Hos DanBolig er det dog begrænset, hvor mange førstegangskøbere, der kommer med et ønske om at købe en ejerbolig i københavnsområdet. Det siger Anne Crone, der er indehaver af en række Danbolig-butikker i Indre By og på Amager. Hun oplever ligesom Preben Angelo, at andengangskøbere tværtimod relativt nemt kan finde en bolig i Storkøbenhavn, som lever op til de fleste af deres krav.

»Vi kan i hvert fald mærke, at vi støder på dem (købere fra middelklassen, red.) i vores felt, men de har en friværdi med sig, og de kommer fra en ejer- eller andelsbolig.