Regeringen tøver stadig med deltagelse i EUs bankunion

Skal, skal ikke. Gennem længere tid har det været uklart, om regeringen ville anbefale dansk deltagelse i EUs bankunion. Nu siger den, at det er en fordel at gå med. Men først når man har set samarbejdet i praksis.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Det vil være en fordel for Danmark at gå med i EUs bankunion, som indeholder et fælles banktilsyn, fælles regler for bankdrift og en fælles afviklingsmekanisme for nødlidende banker, fastslår regeringen. Men der er et stort forbehold. Danmark skal nemlig først tage endelig stilling til dansk deltagelse, når vi har set, hvordan samarbejdet fungerer i praksis, og når der er sket de nødvendige afklaringer.

Det fremhæver både erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), og økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard (R), på baggrund af en større analyse af bankunionens fordele og ulemper, som blev udsendt i går. Det er en arbejdsgruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet, som siden 2012 har arbejdet på rapporten.

»Regeringens afventende position skyldes, at der stadig er områder, der skal afklares nærmere. Det gælder især med hensyn til den danske realkredit. Så det ville være uforsigtigt bare at komme med et ubetinget ja,« siger Henrik Sass Larsen.

Ingen folkeafstemning

Han tilføjer, at regeringen ikke ønsker at sætte nogen deadline for, hvornår det er bedst at træde ind i bankunionen, men at Danmark skal se, hvordan det kommer til at fungere i praksis.

Justitsministeriet vurderer dog, at Danmark kan tilslutte sig bankunionen uden en folkeafstemning. Dermed kan beslutningen træffes af et almindeligt flertal i Folketinget, og EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre siger, at Venstre som udgangspunkt er enig med regeringen i, at bankunionen er en god ting.

»Men vi har nogle forbehold med dansk realkredit, som der skal tages hensyn til. Der er også nogle forbehold med Grønland, som skal afklares. Så du kan sige, at vi gerne vil købe huset, men har taget det forbehold, at taget skal ordnes først,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School har længe været skepisk over for bankunionen, og det er han stadig.

»Det er næppe nogen fordel for Danmark at deltage i bankunionen. Den vil nemlig betyde, at danske finansielle institutioner vil komme til at stå svagere i den nordiske konkurrence, idet Sverige og Norge som ikke-medlemmer af unionen vil bevare nationale tilsyn, der kan varetage særlige, nationale interesser,« siger han.

Med den nye afviklingsprocedure i bankunionen kan der komme jævnlige bank-runs, hvor kunderne flygter, og her risikerer særligt danske banker og deres kunder at blive tabere, hvis Danmark går med i bankunionen, vurderer Finn Østrup. Den manglende statslige opbakning bag danske kreditinstitutter vil således være en hæmsko i konkurrencen med svenske og norske banker, som under en krise kan regne med opbakning fra deres regeringer.

Risiko for kundeflugt

»Der er risiko for, at der bliver en kundeflugt over til de mere sikre svenske og norske institutter,« siger Finn Østrup.

Alle de 19 eurolande deltager automatisk i bankunionen. Men Sverige har sagt, at landet ikke vil deltage indtil videre, mens Storbritannien har meldt ud, at det slet ikke ønsker at deltage i samarbejdet; heller ikke på længere sigt. Dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde kan forstærke Danmarks indflydelse i EU, vurderer rapporten. Det gælder især lovgivning på det finansielle område og den praksis, der vil gælde for tilsyn og afvikling.