Regeringen ser højere vækst og flere job

Regeringen hæver fredag sit vækstskøn for 2015 fra 1,4 pct. til 1,6 pct. Derudover forventer regeringen flere i privat beskæftigelse frem mod 2020 end tidligere.

Foto: Liselotte Sabroe. Regeringen og Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard hæver sit vækst skøn for 2015 med 0,2 procentpoint.
Læs mere
Fold sammen

Flere i privat beskæftigelse og et lille nøk op med væksten i 2015. Det er hovedbudskaberne i regeringens såkaldte konvergensprogram, der blev offentliggjort før tid fredag. Programmet redegør for de overordnede målsætninger i den økonomiske politik og sendes til EU som dokumentation for, at Danmark overholder de økonomiske målsætninger.

»Det føles godt, at vi nu kan se, at det går fremad, så i år bliver bedre end sidste år, og næste år bliver endnu bedre,« siger økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), der er regeringens talsmand på prognosen.

Han er med egne ord en »stolt økonomiminister«. Men han erkender, at de ekstremt lave renter og de lave oliepriser samlet set er en af de væsentlige faktorer, der trækker danske økonomi fremad - og at det er to faktorer, der let kan ændre sig igen til et mere normalt niveau. Men har er ikke nervøs for, om fremgangen i prognosen holder.

»Vi har brugt forsigtige prognosemetoder for de kommende år,« siger han. 

Ifølge regeringen er den private beskæftigelse steget med 38.000 siden marts 2013, mens der derudover er udsigt til yderligere vækst de kommende år. De lysere udsigter for dansk økonomi er primært drevet af højere forbrugertillid og et boligmarked i bedring.

Regeringen hæver i rapporten sit vækstskøn for 2015  fra 1,4 pct. til 1,6 pct. Det er 0,2 procentpoint højere end skønnet i den seneste vurdering fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra december 2014.

»Reformerne virker, der er vækst i Danmark, og vi kan glæde os over faldende ledighed. Reformerne og genopretningen af dansk økonomi baner vejen for knap 160.000 flere private fuldtidsbeskæftigede frem mod 2020. Det er 10.000 flere, end det mål vi satte os i Vækstplan DK. Det giver berettiget høj tillid til dansk økonomi til glæde for danskerne og virksomhederne, som nu igen skaber jobs i Danmark,« siger Morten Østergaard.

Hos Cepos savner cheføkonom Mads Lundby Hansen nye reformmålsætninger fra regeringen, der kan forbedre vækstpotentialet. Han peger på, at der ikke skal meget mere vækst til, før der igen opstår mangel på arbejdskraft.

»Jeg savner en specifik målsætning fra regeringen for, hvor meget beskæftigelsen skal løftes via nye reformer. Der er gode muligheder for at gennemføre reformer af kontanthjælp, dagpenge, efterløn mv. Desuden bør man sænke selskabsskatten for at øge produktiviteten. Lavere selskabsskat er et effektivt instrument til at øge investeringerne og produktiviteten,« siger Mads Lundby Hansen fra Cepos i en kommentar.

På spørgsmålet om flaskehalse svarer Moren Østergaard, at han har tillid til, at regeringens reformer på arbejdsmarkedsområdet og uddannelsesområdet er nok til at forhindre flaskehalse og mangel på arbejdskraft.

»Men vi anser det for en hovedopgave for regeringen at sørge for, at der er hænder nok til virksomhederne,« siger han.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank peger også på en række faktorer, der har givet økonomien mere medvind siden den seneste prognose fra regeringen i december.

»Særligt har det fortsatte olieprisfald frem mod årsskiftet, rentefaldet i januar og februar samt den markante svækkelse af den effektive danske kronekurs gjort betingelserne for vækst langt bedre. Det var derfor også forventet, at regeringens økonomer ville opjustere vækstforventningerne,« skriver Steen Bocian i en kommentar.

Han peger også på, at pensionsopsparinger blandt andet på grund af de stigende aktiekurser skæpper mere i kassen end først antaget. Regeringen har opjusteret sine forventede indtægter fra den såkaldte PAL-skat, ligesom den kan se frem til ekstraordinære indtægter fra den fremrykkede beskatning af kapitalpensioner og LD, der styrker de offentlige finanser.

»Næste år ventes et større underskud på de offentlige finanser, og i både 2016 og 2017 ventes underskuddet at komme faretruende tæt på tre procent, hvilket understreger, at der ikke er plads til ekspansive tiltag,« skriver Bocian.