Regeringen presses til at forlænge håndværkerfradrag

Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti vil under finanslovsforhandlingerne til efteråret presse hårdt på for at få forlænget det særlige håndværkerfradrag på 15.000 kroner årligt.

Håndværkerfradraget, der hidtil har levet en omtumlet tilværelse, står højt på dagsordenen hos flere af de borgerlige partier i forbindelse med finanslovsforhandlinger. Arkivfoto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere
Der er lagt op til et større hundeslagsmål om det særlige håndværkerfradrag ved forhandlingerne om næste års finanslov. Regeringen vil afskaffe ordningen, men både Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti vil presse hårdt på for at få forlænget livet for det populære fradrag, som over 500.000 danskere benyttede sig af sidste år.


Fradraget kan bruges til håndværker- og rengøringsarbejde og er på 15.000 kroner årligt per voksne person i en husstand. Bolig­Jobordningen, som er fradragets officielle navn, blev indført i 2011 og har ført en noget omtumlet tilværelse.

Ved udgangen af 2012 blev det kortvarigt afskaffet for blot at blive genindført i foråret 2013.

Men nu står fradraget til igen at skulle ophøre ved udgangen af 2014, medmindre der med finansloven for næste år bliver vedtaget noget andet.

Allerede ved forårets forhandlinger om en vækstplan var der stor dramatik om håndværkerfradraget, som store dele af den borgerlige opposition krævede bevaret. Det afviste regeringen blankt, da fradraget ifølge Skatteministeriet gav »relativt få job for pengene.«

De borgerlige partier måtte acceptere, at en forlængelse ikke kom med i vækstplanen. Alligevel siger Venstres finansordfører, Peter Christensen, at han vil blive »dybt forundret,« hvis ikke håndværkerfradraget er med i regeringens finanslovsforslag.

»Det regner jeg bestemt med, at det er. Ellers forholder regeringen sig slet ikke til det faktum, at der er behov for at stimulere den indenlandske efterspørgsel,« siger han.

Han tilføjer, at det bliver en »meget stor prioritet for Venstre« at få forlænget håndværkerfradraget ved forhandlingerne om næste års finanslov.

»Fradraget giver en masse job herhjemme og er med til at gøre meget sort arbejde lovligt,« siger han.

Både Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har også planer om at gøre en forlængelse af fradraget til et centralt emne under forhandlingerne om finansloven. Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, mener, at »fradraget fungerer fantastisk godt i en krisetid.«

»Vi mener ikke, at vi er ude af krisen, og håndværkerne mener, at det har skabt nye job. Det kan være med til at skabe aktivitet i små virksomheder, der får flere opgaver. Det er absolut et af de emner, som vi vil bringe i spil under forhandlingerne,« siger han.

Effekten af ordningen er omdiskuteret. Skatteministeriet konkluderede i foråret, at ordningen havde skuffet og har øget beskæftigelsen med under 1.000 personer. Dansk Byggeri har omvendt vurderet, at ordningen har skabt 5.000 arbejdspladser.

De Radikales finansordfører, Camilla Hersom, kalder fradraget »dyrt« i forhold til effekten.«

»Hvert eneste job, der bliver skabt som følge af BoligJobordningen, koster 1,5 mio. kr. i offentligt tilskud. Det er for dyr en måde at skabe beskæftigelse på, og vi kan bruge pengene bedre på f.eks. at styrke den grønne omstilling,« siger hun.

Selv om Camilla Hersom er skeptisk, holdes døren dog på klem.

»Det ville ligne mig dårligt som radikal at udelukke noget fuldstændigt på forhånd.«

Mens hovedparten af den borgerlige opposition varsler en offensiv på området, får regeringen hjælp fra en uventet kant. Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, siger således, at de »ikke vil slå på tromme for en forlængelse.«

»Håndværkerfradraget er ikke en effektiv vækstmotor. Det flytter det indenlandske forbrug fra ét sted i økonomien til et andet. Men det giver ikke erhvervslivet en bedre konkurrence over for udlandet. Der er andre ting, der er vigtigere end den slags særordninger, og vi vil hellere lette en række generelle skatter og afgifter,« siger han.

Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit kalder det »fornuftigt« at forlænge ordningen, fordi den trods alt har skabt en del job.

»Byggebranchen har efterhånden fået en del støtte de senere år. Men hvis man vil skabe lidt mere aktivitet i dansk økonomi, kan det godt være fornuftigt at forlænge håndværkerfradraget. Andre af de tiltag, som har skullet øge danskernes forbrug, har ikke virket særlig godt.«