Regeringen overvejer ny vækstpakke for erhvervslivet

Ifølge centrale kilder foregår der overvejelser i regeringstoppen om endnu en vækstpakke for erhvervslivet i det nye år. Man har dog endnu ingen konkrete initiativer i skuffen, og det er usikkert, om man kan skaffe penge til det.

Administrerende direktør Stig Due i C.C. Jensen ønsker sig personskatterne sat ned i en mulig ny vækstpakke. Foto: Johnny Anthon Wichmann Fold sammen
Læs mere
Foto: Johnny Anthon Wichmann

I en bestræbelse på at skabe et bedre afsæt frem mod det forestående folketingsvalg overvejer regeringstoppen lige nu mulighederne for at lancere endnu en vækstpakke i det nye år. Det fortæller flere centrale regeringskilder til Berlingske.

På Christiansborg har rygterne om endnu en vækstpakke svirret i den seneste tid. Spekulationerne har bl.a. fået næring af, at regeringen i sidste måned måtte nedjustere forventningerne til den økonomiske vækst i både 2014 og 2015, samt at man ved samme lejlighed måtte sande, at danskernes privatforbrug ser ud til at blive lavere end ventet.

Over for Berlingske lyder analysen i både den socialdemokratiske og radikale top, at udviklingen giver regeringen nogle udfordringer i den nye politiske sæson, hvor der med garanti vil blive holdt folketingsvalg, og hvor regeringen netop vil sælge sig på sine mange reformer og på at have skabt gang i dansk økonomi. Derfor er ambitionen rent politisk, at regeringen inden et valg kan formå at stable endnu en vækstpakke målrettet erhvervslivet på benene, lyder det fra regeringskilder.

Overvejelserne om en ny vækstpakke befinder sig dog lige nu i sin absolut indledende fase, og der er flere uklarheder forbundet med dem. For det første har man ikke nogle grydeklare forslag liggende i skuffen, ligesom der er stor usikkerhed om, hvor mange penge det overhovedet er muligt at frigøre til yderligere vækstinitiativer. Senest har regeringen sammen med SF og Enhedslisten aftalt en finanslov, hvor man har brugt flere milliarder på det, man populært kan kalde »røde mærkesager« såsom eksempelvis flere pædagoger og mere hjemmehjælp til de ældre.

På den måde, lyder erkendelsen i regeringstoppen, er der en risiko for, at den økonomiske virkelighed enten helt kan spænde ben for den politiske ambition om nye vækst-initiativer, eller at omfanget og ambitionsniveauet kan ende med at være begrænset. Ifølge kilderne skal embedsmænd i den kommende tid afsøge, hvad der er mulighed for at gøre.

Allerede i tirsdags under »spørgetid med statsministeren« fik debatten om en ny vækstpakke ny luft under vingerne, da Lars Løkke Rasmussen gentagne gange afkrævede Helle Thorning-Schmidt svar på, hvorvidt regeringen »i begyndelsen af det nye år« vil lægge op til forhandlinger om endnu en vækstpakke. Og her lød svaret fra Thorning:

»Det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke har gjort alt, der kan gøres. Vi er ikke færdige. Sådan vil det jo være, når man har fire år til at gennemføre sin politik. Og vi vil gerne have mere vækst.«

Statsministeren gjorde dog også meget ud af de mange reformer og vækstinitiativer, regeringen allerede har stået fadder til. Herunder bl.a. den omstridte lettelse af selskabsskatten, en række afgiftslettelser for erhvervslivet samt en lettelse af danskernes personskatter.

Og selv om de interne overvejelser i regeringen om endnu en vækstpakke endnu ikke har taget nogen konkret form, så afviser regeringskilderne allerede nu, at man vil kigge på personskatterne eller selskabsskatten igen. Lettelser i personskatterne er et meget dyrt håndtag, og selskabsskattelettelserne skabte stor ballade internt i regeringspartierne forrige forår.

Bortset fra disse to punkter er man ifølge kilderne åbne for at kigge på mange forskellige områder, der kan give væksten et puf i ryggen, herunder forskellige afgiftslettelser for erhvervslivet.

Hverken finansminister Bjarne Corydon (S) eller økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har ønsket at kommentere oplysningerne, men i både Venstre og Det Konservative Folkeparti erklærer man sig villige til endnu et forhandlingsforløb med regeringen i det nye år.

De to partier udtrykker dog også stor skepsis for, hvor stor en vækstpakke regeringen har mulighed for at finde penge til.

»Vi vil være med til at afskaffe alle afgifter. Men vi ser gerne, at man laver en reel vækstpakke, der også kigger på eksempelvis at lette topskatten, for det er der i høj grad brug for,« siger den konservative gruppeformand, Brian Mikkelsen.

Venstres finansordfører, Peter Christensen, følger trop:

»Hvis regeringen endelig vil være med til at lette byrderne for erhvervslivet, så deltager vi gerne i forhandlinger. Jeg er bare meget skeptisk overfor, om der overhovedet er nogle penge at bruge af, efter at man har brændt det hele af sammen med Enhedslisten og SF.«

I dansk erhvervsliv vil det ikke overraskende blive mødt med stor glæde, hvis det ender med endnu en vækstpakke næste år. Her påpeger både virksomhederne og erhvervsorganisationerne behovet for en ny plan, der kombinerer skatte- og afgiftslettelser.

Øverst på ønskesedlen hos både Dansk Industri og Dansk Erhverv står lavere topskat og selskabsskat dog stadigvæk.

»Man får flest vitaminer for pengene, hvis man sænker topskatten og selskabsskatten. Men man bør kigge bredt på afgifter. Man vil komme langt ved at sænke servicesektorens energiafgifter og forbrugsrettede afgifter på eksempelvis øl,« siger adm. direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov.

Erhvervsøkonomisk chef i DI, Morten Granzau Nielsen, er enig i, at lavere personskat og selskabsskat giver mest value for money. Han kalder det samtidig »oplagt at droppe den planlagte reklametrykafgift samt indekseringen af punktafgifterne.«

Og netop reklameafgiften har regeringen allerede erklæret sig villig til at droppe, hvis man kan finde alternativ finansiering. Derudover ser Morten Granzau og flere topchefer på et behov for flere offentlige forskningskroner til erhvervsrettet forskning.

Rapporter fra DI har bl.a. påpeget, at der ikke er flyttet penge til de områder, som er mest efterspurgt af erhvervslivet. Og Keld Thorsen, koncernchef i Glunz & Jensen, der fremstiller grafisk udstyr, kalder sågar en opprioritering af den offentlige forskning inden for teknisk videnskab og sundhedsvidenskab for »vigtigere end afgifts- og skattelettelser.«

Flere virksomheder peger desuden på, at mere konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver vil skabe nye vækstmuligheder for private virksomheder. Produktivitetskommissionen har tidligere fremhævet, at statskassen og kommunerne i 2012 brugte 385 milliarder kr. på offentlige serviceydelser, mens kun omkring en fjerdedel blev sendt i udbud.