Regeringen: Nu overvinder boligmarkedet finanskrisen

Regeringen forudser, at boligejere i Danmark over de næste to år endelig kommer ud på den anden side af finanskrisen – forstået som at huspriser overordnet set er tilbage på det samme prisniveau, som inden finanskrisen ramte.

Regeringen ser lyst på boligmarkedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Regeringen ser lyst på boligmarkedet. Så lyst, at boligejerne kan være ude af finanskrisens skygge i 2017 efter en prisstigning på fire procent både i år og næste år, som regeringen forudser.

»På landsplan er huspriserne steget siden foråret 2012, og får regeringen ret i sin prognose, vil vi i nominelle priser, altså når der ikke tages højde for den mellemliggende tids inflation, igen være meget tæt på toppen ved udgangen af 2017. Dermed er der udsigt til, at vi snart kan sætte punktum ved den værste boligkrise i nyere tid. I hvert fald vil en gennemsnitlig boligejer, der købte på toppen, igen kunne sælge sin bolig for det samme beløb, og derved komme derfra uden at skulle realisere et tab,« konstaterer chefanalytiker i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Regeringens skøn over prisstigningerne ligger på den optimistiske side. Nordea Kredit forventer henholdsvis 1,5 og 2,2 procent højere priser i år og næste år, mens Det Økonomiske Råds vismænd i sin seneste prognose skønner, at boligpriserne kun vil stige med to procent både i år og næste år.

Uden bobler

Men regeringen anser boligmarkedet for sundt og uden bobler – blandt andet fordi den har brugt den helt store makroøkonomiske regnemaskine, kaldet ADAM, til at finde ud af, om udviklingen i boligpriserne hænger sammen med resten af økonomien eller ej. Altså om boligpriserne stiger mere, end faktorer som indkomster, renter, skatter og finansieringsforhold kan forklare.

»Ved udgangen af 2015 lå boligpriserne omtrent på niveau med den beregnede underliggende pris, hvilket indikerer, at der aktuelt er rimelig overensstemmelse mellem boligpriserne og de underliggende økonomiske forhold,« konkluderer finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i redegørelsen. Og der er desuden plads til fortsat stigende priser trukket af stigende indkomster og beskæftigelse kombineret med fortsat lave realkreditrenter.

»Det skønnes, at huspriserne stiger fire procent i både 2016 og 2017. Det indebærer en svagt stigende, men fortsat moderat boligbyrde,« skriver finansministeren.

Han understreger videre, at der ikke er tegn på boligbobler – kunstigt høje boligpriser drevet af spekulation – selv om lejlighedspriserne især i København har været på himmelflugt i efterhånden en håndfuld år.

»Overordnet vurderes den indtrufne stigning i boligpriserne at afspejle de økonomiske forhold og ikke at være udtryk for en ny bobledannelse,« skriver finansministeren.

Hvis regeringen får ret i sin prognose, kan en husejer med et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter til gennemsnitlige 1,68 mio. kroner glæde sig over, at prisen vil være 1,77 mio. kroner ved udgangen af 2016 og 1,83 mio. kroner ved udgangen af 2017.

»I alt forventer regeringen, at en gennemsnitlig husejer bliver 146.000 kroner rigere på friværdi i løbet af 2016 og 2017 alene som følge af de stigende huspriser. Det svarer til, at boligejerne har udsigt til en månedlig gevinst på 6.100 kroner uden at skulle gøre andet end at stå som ejer af matriklen,« påpeger Lise Nytoft Bergmann.