Det er ikke slut, før den fede dame har sunget.
Sådan lyder et klassisk citat om velsignelserne – og måske især prøvelserne – ved opera.
Når det gælder regeringens forslag til ny finanslov, lettelser af skatter og afgifter samt forslag til bedre rammevilkår for erhvervslivet, kan det konstateres, at intet er afgjort, før Kristian Thulesen Dahl har forhandlet færdigt.
Før DF-toppen har gjort sin stilling op, ved ingen, hvor godt eller skidt regeringens finanslov, skatteudspil og erhvervsplan de facto hænger sammen.
Ser vi på fremlæggelsen af regeringens skatteudspil, illustrerer debatten med al tydelighed, at regeringen kommer til at nedjustere ambitionerne:
Rød blok har således allerede stemplet udspillet som asocialt med alt for store fordele for direktøren og for små gevinster for HKeren, og på ingen tid er en giftig fordelingspolitisk diskussion blevet en realitet.
Det kan regeringen leve med, eftersom hverken S, SF, R, Alternativet eller Enhedslisten får nævneværdig indflydelse på forhandlingerne.
Problemet for regeringen er, at Kristian Thulesen Dahl og den øvrige DF-ledelse er enige. Derfor vil DF i de kommende forhandlinger sikre sig, at den økonomiske ramme for skattelettelserne bliver skåret ned. Dernæst vil DF arbejde for at ændre udspillet, så danskere med lav- og mellemindkomster får mere glæde af lettelserne frem for de højtlønnede.
I forhold til denne styrkeprøve med regeringen står DF stærkt, og derfor er der rundt om i virksomheder og erhvervsorganisationer frygt for, at slutresultatet bliver tyndbenet.
Kombineres dette med udsigten til et forlig om finansloven for 2018, der vil øge væksten i de offentlige udgifter – formentlig i omegnen af 0,6 procent – vil det kun øge bekymringen og forstærke frygten for, at det økonomiske opsving i værste fald kan køre af sporet.
I de seneste dage har bl.a. DI-direktør Karsten Dybvad og Dansk Erhvervs Jens Klarskov med stigende stemmeføring advaret om, at mangel på arbejdskraft kan ende med at blive en stopklods for opsvinget, som ellers er kommet i gang efter ti lange år med lavvækst.
I erhvervsorganisationerne kvitterer man for, at regeringens skatteplan rent faktisk sigter mod at modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet, og man er helt enig med regeringen i, at lettelser af skatten på arbejde er en afgørende nøgle til at kunne øge arbejdsudbuddet.
For lettelserne vil både gøre det mere attraktivt for flere danskere at få et job og gøre det mere attraktivt at arbejde mere for de danskere, der allerede er i job.
Men ender planen med at blive svækket i forhandlingerne med DF, vil den positive effekt selvsagt blive mindre og til sidst gøre det illusorisk for regeringen at kunne leve op til sine egne meget ambitiøse mål om at øge arbejdsudbuddet markant og sætte turbo på velstanden frem mod 2025.
Når regeringen med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen nu fremlægger næste store udspil – nemlig en plan for at styrke rammevilkårene for dansk erhvervsliv – vil forhandlingerne med DF atter blive afgørende. Udspillet vil bestå af en byge af initiativer indenfor fire områder: »Iværksætteri og aktiekultur«, »Digitalisering og nye forretningsmodeller«, »Lavere omkostninger for borgere og virksomheder« samt »Globalisering«.
Det er ikke en vækstplan i traditionel forstand. Men derimod en plan, som skal sikre, at virksomheder og medarbejdere får et stærkere afsæt til en fremtid, som vil blive præget af en hidtil uset grad af digitalisering, mere vidensindhold i produkterne og en intens globalisering.
Flere forslag ligger i forlængelse af de input, som vigtige industrier har givet regeringen via de vækstteam, der i foråret færdiggjorde deres rapporter.
Det gælder bl.a. vækstteamet for det blå Danmark, teamet bag rapporten »Danmark som digital frontløber«, hvor Niels Bjørn Christiansen fra Lego og Jim Hagemann Snabe fra Mærsk spillede nøgleroller, samt rapporten om dansk life science i verdensklasse, hvor Kåre Schultz fra Lundbeck var drivkraft.
Endelig vil udspillet bære præg af det arbejde, der er sat i gang i »Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid« under statsministerens ledelse.
Også her er det målet, at erhvervs- og forskningspolitik skal målrettes, så virksomheder og medarbejdere i højere grad kan komme til at gribe mulighederne i den rivende teknologiske udvikling.
Der er kort sagt intet i vejen med pejlemærkerne, men i erhvervslivet er man i tvivl om, hvorvidt regeringen vil være stærk nok til at kunne holde kursen.
Thomas Larsen er Berlingskes politiske analytiker