Selvom stormvejr og stor usikkerhed har ramt danskerne og den danske økonomi, kommer der nu en klar opfordring til regeringen om at stramme op for finanspolitikken. Regeringen har brugt mange milliarder siden nytår, og derfor er der brug for, at regeringen begynder at træde på bremsen igen.

Det klare budskab kommer fra de økonomiske vismænd, der netop er kommet med deres seneste rapport for den danske økonomi. I rapporten tegner vismændene på en ny dagsorden for danskerne og den danske økonomi på en række områder. Blandt andet regner vismændene med en jobfest til danskerne næste år. Det vender vi tilbage til.

Først finanspolitikken. I rapporten fremhæver vismændene, at regeringen her i det nye år har brugt 15 milliarder kroner mere end budgetteret.

Det drejer sig om flere udgifter til test og vaccine hen over vinteren, øgede militærudgifter, udgifter til ukrainske flygtninge samt varmecheck. Vismændene konkluderer på den baggrund, at finanspolitikken er lempet i år og lempet i forhold til 2019.

Da de mange udgifter er ufinansierede, vil de være med til at sætte yderligere skub i den danske økonomi, og det kan være farligt i en tid, hvor der er rekordmange danskere i job.

»Selvom krigen i Ukraine og den høje inflation bidrager til at dæmpe vækstudsigterne, er aktivitetsniveauet i dansk økonomi lige nu meget højt. Finanspolitikken bidrager i år til at øge efterspørgselspresset i økonomien, hvilket den ideelt set ikke burde gøre,« siger overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard.

På kanten af overophedning

Det er ikke første gang, at vismændene mener, at regeringen skal stramme finanspolitikken, men denne gang er de endnu mere klare i mælet. Hvis man dykker ned i rapporten, kan det virke lidt paradoksalt. Vismændene spår en vækst på 3,5 procent i år. Det er ganske flot, men det meste af opsvinget er allerede kommet, og resten af året tror vismændene, at udviklingen vil være præget af stilstand.

Det skyldes primært krigen i Ukraine, den medfølgende usikkerhed samt den stigende rente.

Vender vi blikket mod 2023, er det tydeligt, at et nyt billede tegner sig for danskerne på en række områder. Væksten i 2023 ventes at blive på 0,6 procent, og ledigheden vil stige med 16.000 personer til 74.000. Beskæftigelsen vil også falde til næste år, og samtidig fremhæver vismændene, at der er en risiko for, at det kan komme til at gå værre.

Når vismændene alligevel opfordrer regeringen til at spænde livremmen ind, skyldes det, at beskæftigelsen er meget høj, og manglen på arbejdskraft er stor. Det ses også på tal fra Danmarks Statistik.

Derfor er der ikke brug for ekstra stimulanser til den danske økonomi, mener vismændene.

Over for Berlingske har finansminister Nicolai Wammen (S) tidligere afvist kritik fra både Nationalbanken og overvismanden af den ufinansierede varmecheck og sagt, at regeringen »fører en meget ansvarlig økonomisk politik, der har gjort, at Danmark står enormt stærk«.

Modsat bliver budskabet fra vismændene bakket op af Dansk Erhverv, Dansk Industri, Lederne og den liberale tænketank CEPOS.

»Regeringens for lempelige finanspolitik medvirker til, at arbejdsmarkedet står på kanten af en overophedning,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Tror på dyk i inflationen

Graver vi dybere ned i rapporten, er der også en spådom om inflationen, der har været et af de mest omtalte emner her i foråret. Her spår vismændene, at inflationen i år vil blive på 4,9 procent for derefter at falde til 2,5 procent til næste år. Det er stadig lidt over en inflation på to procent, som er det mål, som Den Europæiske Centralbank, ECB, gerne vil have på længere sigt.

Men lidt godt nyt er der også til danskerne i den nye rapport. Vismændene regner med, at lønningerne i år vil vokse med 3,6 procent og til næste år med 4,6 procent. Det er en lønstigning, der nærmer sig det, vi så op til finanskrisen, hvor den danske økonomi efterfølgende røg ind i en overophedning.

Hvis spådommen går i opfyldelse, vil danskerne til næste år igen se frem til en forbedring af reallønnen. I år vil danskerne få en nedgang i reallønnen, og det vil være første gang siden 1950erne, bemærker vismændene.

Det vil være godt nyt til danskerne, men når lønstigningerne er så høje, er faremomentet en løn- og prisspiral. Højere lønninger sætter mere gang i inflationen, som igen giver pres på lønningerne. Og det kan ende med at skade virksomhedernes konkurrenceevne, hvis lønningerne herhjemme vokser mere end i udlandet.

Vismændene fremhæver, at de som udgangspunkt ikke tror på, at der bliver sat gang i en sådan spiral, men de skriver samtidig, at Danmark er et af de lande, hvor risikoen er størst, fordi vores arbejdsmarked er så stramt.

Cheføkonom i fagforeningen 3F Frederik I. Pedersen fremhæver i en kommentar, at det er »vildt«, som det er gået med beskæftigelsen siden 2014.

»Sidste år i juni fik vi at vide, at nu var danske virksomheder for alvor ramt af mangel på arbejdskraft. Siden er beskæftigelsen steget med 100.000 personer. Der er ikke noget, der tyder på, at vi har ramt muren endnu – at der ikke er endnu mere at hente, herunder fra udlandet,« siger han.