Regeringen dropper støtte til klimateknologi

I året hvor Danmark skal være centrum for hele verdens klimastrategi, har regeringen valgt at droppe markedsføring af dansk klimateknologier.

Læs mere
Fold sammen
Regeringen har droppet støtten til at promovere dansk klimateknologi på vigtige internationale markeder.

Det skriver Dagbladet Børsen.

En særlig pulje på tre mio. kr. til eksportfremstød af dansk klimateknologi er skåret væk i 2009, og de generelle eksportstøttemidler er reduceret kraftigt, skriver Børsen Klima.

Puljen skæres bort, selvom 52 afholdte klimafremstød i 2008 ventes at øge den danske eksport med ca. en mia. kr. - vel at mærke på et tidspunkt, hvor der er stærkt behov for ekstra hjælp i forhold til at fylde de danske ordrerbøger.

- Eksportfremstød er en ekstremt god investering. Derfor er vi er kede af, at der skæres i tilskuddet til eksportfremstød generelt, og netop i år virker det særligt uhensigtsmæssigt at skære på klimaområdet, hvor regeringen har en målsætning om at udnytte værtskabet til at fremme interessen for dansk teknologi, siger Hans Peter Slente, markedschef i DI (tidligere Dansk Industri), til Børsen Klima.

- mja