Regeringen afviser boligindgreb, men Nationalbanken hælder begrundelsen ned ad brættet

Politisk kommentator Hans Engell konstaterer, at regeringen ikke ønsker ballade på boligområdet – og derfor er der opstået strid om et boligindgreb mellem regeringen og Nationalbanken, som nu skyder erhvervsministerens forklaring ned.

Det er et godt tidspunkt at lave et boligindgreb netop nu, hvor priserne stiger, mener direktør for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nej, til et indgreb på boligmarkedet. Sådan lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Men regeringens vigtigste begrundelse for at afvise et indgreb bliver nu hældt ned ad brættet af direktør for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde.