Regeringen affejer sin egen vagthund: »Det er uansvarligt«

Regeringens støttepartier SF og Enhedslisten mener, at regeringen handler uansvarligt, når den undsiger sit eget rådgivningsorgan. Selvom en række eksperter og økonomer mener, at regeringen handler fornuftigt, så vil støttepartierne have et indgreb i boligmarkedet – både for at bremse prisstigninger og mindske ulighed.

Regeringen har besluttet ikke at gribe ind i lånereglerne på boligmarkedet – støttepartier kalder det uansvarligt. På billedet Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører i SF. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen har affejet sin egen finansielle vagthund ved ikke at gribe ind i et varmt boligmarked.

Og det møder nu hård kritik fra støttepartierne SF og Enhedslisten. Partierne kalder regeringens beslutning direkte uansvarlig.

»Nu har vi i et årti diskuteret, hvad der gik galt under finanskrisen, og hvordan vi kunne have undgået den. Nu rejser nogle kloge folk et rødt flag om, at vi er på vej mod en overophedning i de store byer. Og det lytter regeringen ikke til. Det er uansvarligt,« siger Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører i SF.

Regeringens beslutning har ellers skabt jubel blandt en række boligeksperter og -økonomer i Berlingske, som over en bred kam mener, at der ikke er et akut behov for at trække i håndbremsen.

Regeringens rådgivningsorgan Det Systemiske Risikoråd sendte 22. juni en klar henstilling afsted til erhvervsminister Simon Kollerup (S). Her rejste rådet et rødt flag om, at det var på tide at bremse udviklingen på boligmarkedet ved at begrænse adgangen til afdragsfrie lån.

Det er den anbefaling, som ministeren – nu tre måneder senere – har valgt at hælde ned ad brættet. Det oplyste Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse tidligere tirsdag.

»Udviklingen på boligmarkedet er i gang med en stabilisering, hvor der kommer mere ro på. Det er gode tegn, og derfor er der heller ingen grund til at gribe ind her og nu, hvor vi samtidig ser, at dansk økonomi er sund. Husholdningernes økonomi er robust, og bankerne er stabile,« udtalte Simon Kollerup i pressemeddelelsen.

Danmark har haft det næsthøjeste hop i boligpriserne under coronaåret blandt EU-landende. Fra begyndelsen af 2020 til årets første kvartal steg priserne med 15 procent ifølge en opgørelse fra det europæiske statistikbureau Eurostat i juli. I EU var gennemsnittet en stigning på seks procent.

For huse alene i København er salgspriserne steget med hele 27,7 procent på blot ét år, viste nye tal fra Finans Danmark mandag.

»Vi har stadig et meget varmt boligmarked, hvor priserne er nået op på hidtil usete højder. Det ville tage luften ud af boligmarkedet, men det ville også skabe et mere forudsigeligt, gennemskueligt og stabilt marked for boliger. Derfor havde det eneste ansvarlige været at følge anbefalingerne,« siger Enhedslistens finansordfører, Rune Lund.

Tidspunktet er nu

Det Systemiske Råd blev sat i verden efter finanskrisen i 2013 og har til opgave at identificere og overvåge finansielle risici, så de kan blive håndteret på et tidligt stadie, før de udvikler sig. Altså er rådets opgave at bremse en potentiel økonomisk krise, før det er for sent. Rådgivningsorganet består af repræsentanter fra Nationalbanken, Finanstilsynet og departementschefer fra Erhvervs- og Finansministeriet.

Derfor forstår Lisbeth Bech-Nielsen (SF) ikke, hvorfor regeringen afviser at reagere på rådets anbefalinger.

»Vi ønsker også i SF, at man gør noget ved rentefradraget, og der er det bedste tidspunkt opgangstider. Tidspunktet er der nu. Det nytter ikke først at handle, hvis boligmarkedet vender igen, for så er folk i en udsat situation,« siger hun.

I stedet for at gribe ind vil regeringen nu »skærpe overvågningen« af boligmarkedet. Overvågningen består konkret i, at viften af afdragsfrie lån – både de variabelt og fastforrentede lån – skal analyseres bredere. Kollerup udtaler i pressemeddelelsen, at det betyder, at »vi kan reagere, hvis der opstår behov«:

»Regeringen er fortsat dybt optaget af, at Danmark er et samfund med plads til alle, og hvor det er vigtigt, at ikke mindst vores store byer er steder med plads til alle indkomstgrupper. Derfor vurderer vi løbende, hvordan eventuelle barrierer på boligmarkedet kan adresseres.«

Is i maven

Men den forklaring køber Enhedslistens Rune Lund ikke.

»De geografiske skævheder og uligheden vil kun blive ved med at vokse. Det er åbenlyst, at regeringen er bange for at gøre det fornuftige. I stedet lefler den for boligejerne, der kan stikke skattefrie gevinster i lommen, mens almindelige mennesker med lavere indkomster stadig får sværere ved at finde en bolig i de større byer,« siger han.

Er ulighed og overophedning ikke to forskellige debatter?

»Der er mange forskellige debatter i det her. Der er på den ene side boligpriser, der stiger voldsomt, og så er der spørgsmålet om at få et gennemskueligt og forudsigeligt finansielt marked for boliger. Det kræver i virkeligheden nogle af de samme ting, som rådet anbefaler,« siger Rune Lund.

Flere aktører har peget på, at regeringen handler fornuftigt, når den ikke følger anbefalingerne fra rådet. Blandt andre De Økonomiske Vismænd, som allerede i sommer påpegede, at det kan være fornuftigt at se tiden an trods markante prisstigninger i hovedstaden.

»Det er relevant at have is i maven. Hvis de prisstigninger, vi har set, i overvejende grad er drevet af nogle faktorer, der er snævert knyttet til corona, for eksempel nedlukninger og pludselige stigninger i opsparing, så er det noget, der går over,« sagde økonomisk vismand Carl-Johan Dalgaard til Børsen.

Dog mener hverken SF eller Enhedslisten, at der er fornuft i at se tiden an. Ifølge SF havde et moderat indgreb i boligmarkedet været »rettidig omhu«.

»Man må lægge mærke til, hvad risikorådet siger. De siger, at hvis man reagerer nu, kan man nøjes med at lave en moderat ændring. Hvis man venter, kan der være brug for en hård opbremsning. Det handler om at undgå en situation, hvor de helt store værktøjer bliver nødvendige,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.