Reformer giver nok ledige hænder til opsvinget

Med de mange reformer på arbejdsmarkedet vil der være ledige hænder nok til at klare en beskæftigelse på niveau med før finanskrisen, viser en analyse fra Arbejder­bevægelsens Erhvervsråd. Nu handler det om opkvalificering.

Reportage fra byggeplads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

De job, som Danmark tabte under finanskrisen, kan vindes tilbage, uden at der opstår mangel på arbejdskraft.

Sådan lyder konklusionen på en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har kigget nærmere på tal og prog­noser frem mod 2020 fra vismændene og Finansministeriet.

Årsagen er de arbejdsmarkedsreformer, som er gennemført de seneste år, som for eksempel tilbagetrækningsreformen, kontanthjælpsreformen, dagpengereformen samt reformen af beskæftigelsessystemet, som løfter arbejdsudbuddet.

I august i år blev der skabt 3.900 nye arbejdspladser, mens antallet af lønmodtagere er vokset med 72.500 personer siden foråret 2013.

Der er dog fortsat lang vej til beskæftigelsesniveauet før finanskrisen. Helt præcist skal 107.600 lønmodtagere mere i arbejde, før vi er oppe på førkriseniveauet.

Torsdag offentliggjorde Danmarks Statistik de seneste tal for ledigheden i Danmark. De viser, at antallet af danskere, der er registret som ledige – også kaldet bruttoledig­heden – ligger stort set uændret på 4,6 procent.

»Den forholdsvis lave arbejdsløshed har fået mange til at frygte, at det bliver svært at indhente det tabte antal job fra før finanskrisen, fordi der vil mangle arbejdskraft. Men vismændenes og Finansministeriets tal viser, at vi via reformer har sikret, at vi har hænder nok til at få jobbene tilbage,« siger chefanalytiker i AE Erik Bjørsted.

Fokus på opkvalificering

Det betyder dog ikke, at politikerne kan hvile på laurbærerne. For selv om der er hænder nok, er det ikke det samme, som at hænderne kan det, virksomhederne har brug for. Derfor er det afgørende, at politikerne og arbejdsmarkedets parter nu får fokus på uddannelse og opkvalificering.

»Vi kan godt løbe ind i ubalancer. For eksempel viser vores analyser, at der vil være for få faglærte og folk med korte og mellemlange videregående uddannelser, men for mange ufaglærte i de kommende år. Ubalancerne kan betyde noget for, hvor hurtigt vi kan få de tabte job tilbage,« siger Erik Bjørsted.

Uddannelse og opkvalificering er derfor det, der bør stå på politikernes, fagforeningernes og virksomhedernes dagsorden i den kommende tid, sådan som der også er lagt op til ved de trepartsforhandlinger, som går i gang til foråret.

Mens AE mener, at man kan undgå arbejdskraftmangel i de kommende år, opfordrer cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea Markets allerede nu til, at der er brug for, at finansloven for 2016 bliver afdæmpet.

»Det må pointeres, at der inden for de kommende år, hvor den økonomiske vækst formentlig vil flirte med toprocentgrænsen, risikerer at blive generel mangel på arbejdskraft. Derfor er det rimeligt, at finansloven for 2016 dæmper den økonomiske vækst lidt til næste år,« skriver Helge J. Pedersen i en kommentar til de nye ledighedstal.