Redningsplan for subprimelån på vej

Den amerikanske regering arbejder på en plan for at redde boligejere, som er kommet i klemme med et subprimelån.

Det skriver flere aviser i USA og Storbritannien, herunder Wall Street Journal og Financial Times. Planen, som USAs finansminister, Henry Paulson, muligvis vil løfte sløret for senere i dag, vil gøre det muligt at forlænge den periode, hvor låntagerne betaler en særligt lav introduktionsrente.

Subprimelån er typisk bygget op sådan, at låntagerne betaler en nedsat rentesats, en såkaldt teaser rate eller lokke-rente, de første to eller tre år af lånets løbetid. Herefter sættes renten op til markedsrente.

Lån for mere end 400 milliarder dollar eller to billioner kroner, vil efter planen få forhøjet deres rentesats i løbet af det kommende år.

Henry Paulson har bekræftet, at han arbejder på en plan, men der er ingen detaljer sluppet ud. Det er for eksempel ikke oplyst hvor længe, den planlagte renteforhøjelse på lånene skal udskydes. Det er heller ikke oplyst, om den rente, låntagerne så slipper for at betale i nogle år, skal kapitaliseres, det vil sige samles op og lægges til lånet bagefter, eller hvem der i øvrigt skal betale den.

Forventningen er, at redningsplanen vil rette sig mod de boligejere, som ikke vil kunne klare at betale den nye, forhøjede rente, men godt kan betale introduktionsrenten.

Efter de nugældende regler vil udstederen af et subprimelån godt kunne lempe et låns betingelser, hvis det samlet set er til fordel for långiver selv, eller dem långiver har videresolgt lånet til.

Det er altså i orden at sænke renten, hvis alternativet er en tvangsauktion, hvor tabene for långiver vil blive endnu større. Men det kræver en vurdering af hvert enkelt lån for sig, hvilket vil være en meget voldsom opgave. Et bidrag fra regeringen kunne være hjælp til at gennemføre nogle standardiserede regler for, hvornår et lån kan få forlænget introduktionsrenteperioden uden, at ejerne af lånet kan hævde, at de har lidt et tab.

En analyse, som Wall Street Journal offentliggør i dag, viser samtidig, at en meget stor del af subprime-lånene faktisk er ydet til boligejere, som ville have været kreditværdige nok til at få et almindeligt boliglån - der vil have en lavere rente, end subprimelånene har efter introduktionsperioden.

Men subprimelån blev markedsført så aggressivt af kreditselskaberne, at også mere solide låntagere valgte at tage dem, men uden altid at kunne gennemskue lånevilkårene. I 2005, som var subprimelånenes største år, var det 55 procent af lånemassen, der gik til låntagere med en kreditværdighed, der havde været høj nok til et almindeligt lån.