Recessionen er her – men den bliver ikke værre

I en verden fyldt med dystre overskrifter skal man nogle gange også fokusere på det positive. Og det er, at nedturen i Europas økonomi i det mindste ikke er blevet værre.

Aktiviteten i både service- og fremstillingsindustrien er i bakgear, men afmatningen tegner nu til at være mindre udtalt end frygtet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der kan godt være langt imellem dem i øjeblikket, men de eksisterer da – de gode nyheder.

Og lige præcis gode nyheder, er hvad en runde dugfriske økonomiske nøgletal fra Europa har præsenteret onsdag morgen. De såkaldte PMI-tal, der måler aktiviteten i erhvervslivet, har nemlig vist, at den europæiske økonomi ikke er lige så hårdt presset som tidligere antaget. Det samlede november-PMI-tal for eurozonen landede på 47,8, hvilket er en stigning fra 47,3 i oktober og langt bedre end analytikernes forventning på 47.

Et tal under 50 signalerer økonomisk afmatning, men tallet for november viser altså, at afmatningen nu er mindre udtalt end frygtet.

»Det er femte måned i træk med tilbagegang, og det afspejler faldende aktivitet i både industri og service. Det er endnu en indikation på, at økonomien er gået i bakgear i fjerde kvartal, men tallene giver forhåbninger om, at den kommende recession bliver en mild en,« skriver Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker hos Danske Bank, i en kommentar.

Der har ellers været bekymringer om, at Europa og Danmark står overfor en hård recession i 2023. Det skyldes dels energikrisen i kølvandet på krigen i Ukraine og dels, at økonomien bliver presset af de stigende renter og høje inflation.

I forhold til de stigende renter er Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) netop kommet med en dyster prognose. Organisationen forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i løbet af 2023 vil blive nødt til at hæve renten til 4,25 procent for at tøjle den galopperende inflation. I øjeblikket ligger ECBs styringsrente på 1,5 procent.