Pynten kan hurtigt pilles af dansk økonomi

Der er mange flotte tal, som overrasker stort, i den nye analyse af dansk økonomi fra regeringen. Men lidt nærlæsning afslører hurtigt mange svagheder.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) præsenterer årets sidste Økonomiske Redegørelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Voldsomme 34 milliarder kroner. Eller hele 55 milliarder mere end ventet tidligere på året. Så meget har Danmark udsigt til at få i overskud på sine offentlige finanser i år.

Et imponerende højt tal, især når det kommer midt under en alvorlig krise, hvor forbruget står i stampe, eksporten skuffer, og hvor den samlede vækst snegler sig af sted i et fortsat skuffende lavt tempo.

Normalt er det kun under en buldrende højkonjunktur, at Danmark har overskud på sine offentlige budgetter, og får flere skatter og afgifter i kassen, end de bruger på især løn til de 800.000 offentligt ansatte og overførsler til de 2,1 millioner dansker, som modtager folkepension, dagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller andre ydelser.

Men der skal da heller ikke kradses ret meget i overfladen, før pynten falder af de flotte tal. Staten venter således at få 58 milliarder kroner i kassen i år fra rene engangsindtægter fra omlægning af kapitalpensioner. Andre 57 milliarder kroner triller ned i statskassen fra skatten på afkast på pensioner. Det er 15,3 procent, som alle danskere betaler i skat af afkastet på deres pensionsopsparing. At det kan give staten en historisk høj indtægt på 57 milliarder kroner i år, mod kun 20 milliarder kroner sidste år, skyldes det store rentefald gennem 2014, som har trukket kursen på obligationer op og skabt store kurshop på aktiemarkedet.

Samlet betyder ekstraordinære forhold med andre ord, at de offentlige finanser forbedres med hele 115 milliarder kroner i år. Var de penge ikke kommet i kassen, havde der været et betydeligt underskud på de offentlige finanser.

Nedjusteringer på stribe

Men pynten falder også let af andre steder. Økonomisk Redegørelse, som er regeringens bedste bud på fremtiden, indeholder således stribevis af nedjusteringer. Både det private forbrug, eksporten, det offentlige forbrug, væksten i arbejdsstyrken, beskæftigelsen og den samlede økonomiske vækst udvikler sig dårligere, end regeringen lovede så sent som i august. For 2015 nedjusteres der også på stort set alle vigtige områder, hvorfor væksten til næste år nu kun skønnes at vokse med 1,4 procent mod et langt mere optimistisk bud på 2,0 procent i august. Samtidig lægger økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) stor vægt på, at forbrugertilliden er høj, og at der er ved at komme gang i salget af boliger. Men forbrugernes tillid til fremtiden er faktisk på vej ned, og der handles fortsat relativt få boliger. Beskæftigelsen er steget, men den er fortsat 150.000 lavere, end da den toppede. Konkurrenceevnen er blevet bedre, men er også et godt stykke fra toppen.

Om der så er fremgang i udlandet, som ministeren lover, kan vist også diskuteres. Europa har i hvert fald overrasket negativt stribevis af gange de senere år, og sidste skuffelse er næppe set endnu.

Heldigvis er olieprisen faldet stort på det sidste. Det udgør en stor stimulans for dansk økonomi. Men de fleste vil vist gerne se lidt flere håndfaste beviser på, at fremgangen er sat ind, før de tror det denne gang.