Centralbankerne er overbeviste om, at inflationen er under kontrol. Det ser i hvert fald sådan ud, når man kigger på rentenedsættelserne fra USAs centralbank, Federal Reserve, samt Den Europæiske Centralbank i Frankfurt.
Det skriver professor i finansiering ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid i sit seneste blogindlæg.
Stik modsat så han situationen for sig i 2022, hvor centralbankerne begyndte at sætte renterne kraftigt op, hvilket senere resulterede i en inflation på over ni procent i USA og ti procent i eurozonen.
»Jeg regnede med, at det ville ende noget værre, end det ser ud til. Hvis vi koger alt, hvad vi ved fra forskningen, sammen til en tommelfingerregel, så tilsiger det, at når centralbankerne hæver renten med ét procentpoint, så falder BNP-væksten med ét procentpoint efter et år,« siger Jesper Rangvid til Finans.
Mod de flestes forventninger blev økonomierne dog ikke sendt ud i en nedtur. For inflationen er faldet, og der er ingen recession i horisonten. Dermed er det så tæt på en blød landing, som noget kan være, og centralbankerne – de »fortjener ros«, skriver Jesper Rangvid i sit blogindlæg.
Inflationens to risikopunkter
Dog pointerer han også, at der er to potentielle risici i horisonten, som kan fodre en inflation:
Pengepolitikken kan blive alt for løs.
»Der er en risiko for, at fremtidige rentenedsættelser kan blive for aggressive og potentielt sætte gang i inflationen. Selvom dette ikke er mit grundscenario – jeg forventer stadig en blød landing – er det en risiko, vi ikke helt kan ignorere,« lyder det.
Og så står USA til snart at skulle vælge deres nye præsident.
Jesper Rangvid påpeger, at den politik, som præsidentkandidat Donald Trump vil føre, kan være inflationær. Toldsatser, kvoter, importafgifter såvel som ekspansive finanspolitikker vil alt sammen fodre en stigende inflation.
»Selvom dette ikke vil ske med det samme, er det en risiko, vi ikke helt kan afvise,« skriver han.
Men konklusionen er altså ifølge finansprofessoren, at den nuværende økonomiske situation ser lovende ud. Centralbankerne har strammet pengepolitikken, uden det har forårsaget større forstyrrelser, og inflationen er vendt tilbage til målniveauerne.
»Hvis centralbankerne formår at undgå både en inflationsstigning og en recession, vil jeg være klar til at bifalde dem for et veludført arbejde. Sandsynligheden for, at dette sker, er ret høj,« skriver Jesper Rangvid afslutningsvis.
