Professor: Den nye gigantfond er sammenlignelig med Marshallplanen

EUs nye genopretningsplan er godt nyt for danske virksomheder og arbejdspladser, mener både Dansk Metal og Dansk Industri. Man slipper for den lange, seje økonomiske nedgang, man havde efter finanskrisen, siger professor i økonomi.

 
Efter fire døgns forhandlinger har EU-landene tirsdag morgen indgået en aftale om et syvårsbudget og en økonomisk genopretningsfond. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oda Jørgensen Fold sammen
Læs mere

EUs nye genopretningsfond på 750 milliarder euro kan på flere punkter sammenlignes med Marshallplanen, som var med til at sikre den økonomiske genopretning i Europa i kølvandet på Anden Verdenskrig.

Det mener både Dansk Industri (DI) og Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og en del af den ekspertgruppe, som har rådgivet regeringen i forbindelse med genåbningen af Danmark.

»Psykologien i, hvad det at oprette en genopretningsfond kan gøre for den økonomiske aktivitet, er fuldstændig sammenlignelig med Marshallplanen. Hvis jeg var glasfiberproducent, ved jeg nu, at der kommer øgede investeringer i grønne løsninger i Sydeuropa i de næste mange år, og dette vil alt andet lige øge min lyst til at investere, selv om ordrebogen måske ser tynd ud hen over sommeren og efteråret,« siger Philipp Schröder.

Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

»Uanset om jeg sidder i Danmark, Tyskland eller Polen smitter aktiviteten blandt de italienske forbrugere og virksomheder af på mig.«


Han understreger, at omstændighederne omkring Marshallplanen, som var et hjælpeprogram iværksat af USA, dårligt tåler sammenligning med situationen i dag. Men genopretningsfonden sender nøjagtig samme signal til forbrugere og virksomheder, som Marshallplanen gjorde.

»Tilliden til fremtiden gør, at virksomheder investerer og ansætter mennesker. Det er ikke politikere, som skaber job – det er virksomheder, som skaber job – og de har fået et klart signal om villigheden til at holde hånden under europæisk økonomi,« siger Philipp Schröder.

En ny erkendelse

Han fremhæver desuden, at den nye aftale vidner om, at de europæiske politikere er nået frem til den erkendelse, at det har negative konsekvenser for hele EU, hvis økonomien knirker voldsomt i et medlemsland.

»For mig er det nye og centrale, at man har udvist en forståelse for, at det ikke nytter meget, hvis Italien ligger underdrejet. Uanset om jeg sidder i Danmark, Tyskland eller Polen smitter aktiviteten blandt de italienske forbrugere og virksomheder af på mig. Den logik ser ud til at have vundet. Man vil undgå den lange, seje økonomiske nedgang, man havde efter finanskrisen,« siger Philipp Schröder.

Størstedelen af midlerne i EUs nye genopretningsfond på 750 milliarder euro vil gå direkte til at holde hånden under økonomien i Italien og de øvrige sydeuropæiske lande. Alligevel mener både Dansk Metal og Dansk Industri ligesom Philipp Schröder, at milliardfonden som udgangspunkt er godt nyt for danske virksomheder og arbejdspladser.

»Denne aftale er ikke bare vigtig for Danmark og EU – den er rigtig vigtig. Vi rykker på den grønne omstilling, og vi laver en ambitiøs genopretning af de europæiske landes økonomier. Det kan vi være godt tilfredse med,« lyder den umiddelbare reaktion fra Dansk Metals formand, Claus Jensen.

»Vores eksport er dybt afhængig af, at alle lande i EU kommer godt igennem den økonomiske krise, som corona har sat i gang. Derfor har jeg også været fortaler for, at vi skulle give særligt Sydeuropa en økonomisk håndsrækning, for pengene kommer i sidste ende i den grad også Danmark til gode. Og derfor er jeg positiv over for det, som de er blevet enige om,« tilføjer Claus Jensen.

»Det viser europæisk handlekraft«

I Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), ser man ligeledes positivt på den nye aftale, og international direktør Thomas Bustrup tøver heller ikke med at drage paralleller til Marshallplanen.

»Beløbs- og konstruktionsmæssigt er det en form for kollektiv hjælp, ligesom Marshallplanen var det i sin tid. Det viser europæisk handlekraft, må man sige, og det er positivt for et lille og åbent land som Danmark,« siger Thomas Bustrup.

DI-direktøren mener ligesom formanden for Dansk Metal, at det er positivt, at den nye aftale indebærer, at 30 procent af midlerne er øremærket den grønne omstilling. Samtidig har aftalen et klart fokus på digitalisering og forskning.

»Man vælger at fokusere på nogle områder, som er fremtiden,« mener Thomas Bustrup.

»At man vælger at sige, at en del af pengene skal gå til grøn omstilling, og at en del af pengene skal gå til investering i digitalisering, er positivt. På den måde investerer man ikke kun i at komme ud af en krise – man investerer også i Europas fremtidige konkurrencekraft, og man investerer i noget, som vi gerne vil have, at vores samfund skal være kendetegnet ved i fremtiden,« siger Thomas Bustrup