Privatforbrug låst af stramninger

Der er noget modsætningsfyldt ved dansk økonomi lige nu. Alle skriger på, at privatforbruget pinedød skal op i fart for at give et skub til den økonomiske vækst i Danmark, hvis vi skal gøre os håb om at få flere hænder i arbejde. Eksporten kan ikke alene fortsætte med at trække læsset i al evighed. Der er også brug for en stigning i det indenlandske forbrug.

Foto: Asger Ladefoged. Jens Christian Hansen.
Læs mere
Fold sammen

Men samtidig strammer politikere og Finanstilsynet reguleringsskruerne over for bankerne, og realkreditten presses op i et hjørne med det resultat, at man efterhånden skal være superkunde for overhovedet at kunne komme igennem nåleøjet og låne til bolig.

Økonomer kigger i deres overfyldte regne- og statistikark og konstaterer måbende, at de ikke kan forstå, at privatforbruget ikke stiger, når der nu er plads til det. Altså set med makroøkonomiske øjne. Men sådan virker »systemet« jo ikke. Man kan næppe klinisk kigge i makroøkonomiske tabeller og så forvente, at psykologien ude hos hr. og fru Forbruger opfører sig, som lærerbøgerne skriver. Makroøkonomi er et samlet regnskab, som ikke tager højde for den tusindtallige fold af forskelligheder, der er med til at påvirke forbrugerne.

Der er behov for at dykke ned bag disse gennemsnitsbetragtninger og studere de enkelte indkomstgrupper, geografiske forskelle, psykologi, frygten for øget afgifts­niveau og arbejdsløshed, konsekvensen af de mange nej på låneanmodninger i banker og realkreditselskaber og alle de andre ting, der spiller ind på forbrugernes humør.

Det er svært at tro på stigende privat­forbrug uden en tilsvarende stigning i udlånene i bank og realkredit. De lavere indkomstgrupper har ikke råd til øget forbrug, og de øverste indkomstgrupper med de største friværdier kan næppe forbruge meget mere. Derimellem ligger den store middelgruppe, som er afgørende for reel privat­økonomisk vækst. Men min påstand er, at netop denne store middelgruppe i høj grad er ramt af stramningerne i bank og real­kredit, som er blevet tvunget til at gå med livrem og seler. Privatforbrugeren er låst fast.

Indrømmet, det er og bliver en svær balance­gang at skubbe privatforbrug op i gear og samtidig undgå efterfølgende overbelåning og ubalancer i økonomien. Men glem alt om stigende privatforbrug, så længe stramningerne fortsætter i den finansielle sektor.