Priserne står bomstille i Danmark: Nu stiger frygten for deflation

En liter mælk koster seks kroner, og det gjorde den også for et år siden. De danske priser står helt stille. Både når man måler fra august og til september. Men også når man ser på priserne et år tilbage.

Den danske inflation har gennem længere tid været skruet ned til et minimum og har sat nye bundrekorder. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. I tallene kan man se, at priserne udviklede sig fladt i september, hvor flere økonomer havde ventet prisstigninger på omkring 0,3 pct.

Derved fortsætter den danske inflation med at skrabe bunden, og udviklingen begynder at skabe ekstra nervøsitet blandt flere af bankerne på grund af faren for deflation. Det vil sige, at priserne direkte falder.

Den øgede nervøsitet skyldes, at det denne gang er prisen på tjeneste­ydelser, som er begyndt at dykke. Tjenesteydelser er f.eks. forsikringer, tandlæge, husleje og kultur.

Vækst i lavt gear

»Tidligere har det primært været udviklingen i priserne på varer, der har stået bag den lave inflation, men når prisen på tjenesteydelser falder, giver det anledning til lidt større bekymring omkring risikoen for deflation. Det er således muligt, at den lange periode med relativt lav efterspørgsel nu begynder at slå igennem på prisdannelsen,« siger cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen.

Den danske inflation har gennem længere tid været skruet ned til et minimum og har sat nye bundrekorder. Den er udtryk for, at der ikke sker ret meget i den danske økonomi, og at den danske vækst fortsat kører i lavt gear.

Men der er både fordele og ulemper ved den svage udvikling i priserne. Makroøkonom i Sydbank Søren V. Kristensen mener, at man først og fremmest skal hæfte sig ved, at den uhyre lave inflation er et plus for økonomien.

Med stort set ingen prisstigninger skal der ikke ret meget til, før danskernes realløn vokser, og det giver mulighed for et øget privat forbrug.

»Det giver den danske økonomi et tiltrængt rygstød,« siger Søren V. Kristensen, der omvendt er helt enig med Handelsbanken i, at det store minus er risikoen for deflation.

»For så længe vi ligger og roder rundt omkring en årsstigningstakt på nul pct., så kan det risikere at glide over i et scenarie, hvor priserne er faldende. Det vil være gift for det danske privatforbrug og derfor have potentiale til at kvæle det danske opsving. Simpelthen fordi de danske forbrugere vil lade varerne stå på hylderne, fordi man venter på yderligere prisfald,« siger Søren V. Kristensen.