Presset på kronen vender 180 grader

Udlandets interesse for danske aktiver og den danske krone falder yderligere mandag eftermiddag. Svækkelsen begyndte fredag, da overvismanden udtalte sig bombastisk til internationale medier.

Danske penge. Pengesedler og mønter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Den afdæmpede interesse afspejler sig i relativt større rentestigninger i Danmark end eksempelvis i Tyskland. Dertil kommer en kronesvækkelse til 7,4635 kr. for en euro fra 7,4540 kr. fredag eftermiddag og det niveau på 7,4440 kr. per euro, som Nationalbanken har holdt kronen bundet til i nogle uger ved at sælge kroner og øge valutareserven med et trecifret milliardbeløb. Mandag eftermiddag er udviklingen vendt på hovedet, idet det nu virker som, at Nationalbanken sælger valuta og køber kroner.

- Euroen kommer ikke rigtigt over 7,4620 til 7,4630 kr. Det er nok det niveau, hvor Nationalbanken vil ligge og sælge af sine valutareserver. Jeg tror ikke på, at Nationalbanken vil lade den køre meget over, siger valutastrateg i Jyske Bank Leander Dreyer til Ritzau Finans.

Han peger dog på, at der er tale om et ret illikvidt marked præget af lav volumen. Derfor er det også for tidligt at sige, at styrkelsespresset på den danske kr. helt er ophørt.

Samme vurdering har valutastrateg i Nordea, Niels Christensen.

- Der kan stadig komme kapitalindstrømning fra fleksauktionerne i denne uge, og i hele marts måned bliver der fokus på ECB's opkøbsprogram, forklarer Niels Christensen.

Svækkelsen af kronen startede fredag formiddag og tog til ud på eftermiddagen, da Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er professor ved Københavns Universitet og formand for De Økonomiske Råd, i et interview med nyhedsbureauet Reuters blev citeret for, at Nationalbanken ville være klar til at indføre kapitalkontrol, hvis det var nødvendigt for at forsvare fastkurspolitikken.

Det citat gik verden rundt, og at dømme ud fra overskrifterne i de internationale medier stod det ikke lysende klart, at citaterne stammede fra formanden for et uafhængigt rådgivningsorgan, som De Økonomiske Råd er, og ikke en officiel udmelding fra Nationalbanken.