Presset på danskerne lettes – stort dyk i inflationen i EU

I december kom inflationen i euroområdet ned på det laveste niveau i fire måneder. Det glæder økonomerne, men de drypper også malurt i bægeret. Vi skal ikke fejre faldet for tidligt, lyder det fra cheføkonom.

Nye tal for inflationen i euroområdet er godt nyt til danskerne. Der er tale om et ganske pænt dyk i december. Udfordringen er, at hvis man renser for energipriser og fødevarer, så stiger inflationen stadig. Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

En god nytårshilsen til danskerne. Inflationen i EU kom i december op på 9,2 procent. Det var et dyk i forhold til november, hvor inflationen var på 10,1 procent. Faldet i inflationen var ventet.

Det er den laveste inflation i EU i fire måneder. Diverse analytikere havde ifølge Trading Economics forventet et fald i inflationen til 9,7 procent. Det er således gået bedre, end analytikerne havde regnet med.

Tilbage i august var inflationen i euroområdet på 9,1 procent.

Tallene ligger i forlængelse af nye tal for Tyskland, hvor inflationen i december faldt til 8,6 procent.

Den nye opgørelser skaber glæde blandt økonomer, men der er også tydelige forbehold.

»Der er en lettelse af dimensioner, at inflationen bliver ved med at falde i eurozonen. Alt andet havde været en katastrofe. De nye tal giver krudt til troen og håbet om, at inflationen falder herfra. Dog stiger kerneinflationen igen og endda mere end ventet. Det er klart malurten i dagens bæger,« skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre i en kommentar til tallene.

Han understreger, at nedgangen i inflationen sker fra et meget højt niveau. Og at udsigterne fremadrettet er meget usikre, med energipriserne som den store joker.

»Den høje inflation har desuden allerede udhulet købekraften hos europæerne, og det vil bide på væksten i den europæiske økonomi. Det vil ramme Danmark, hvor den danske eksport til den europæiske økonomi beskæftiger op mod en halv million danske arbejdspladser,« hedder det videre fra Jeppe Juul Borre.

Store støtteordninger

Af tallene fra Trading Economics fremgår det, at inflationen ved indgangen til 2022 var på 5,1 procent. Herefter er den steget gennem hele sidste år og toppede i oktober med en inflation på 10,6 procent. Den faldt i november og december.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen mener også, at det er godt med decembertallene, men han vil ikke lægge alt for meget i nedgangen.

»Faldet skyldes i høj grad støtteordninger til forbrugere af gas og fjernvarme i blandt andet Tyskland, som er engangsordninger og meget vel kan udløse et nyt hop opad i inflationen her i januar og februar,« skriver Las Olsen i en kommentar.

»Mere grundlæggende, så er støtteordninger jo ikke udtryk for, at der er reelt er mindre inflationspres på økonomien, men mere for, at forbrugerne kommer til at betale for det over skatten i stedet for på energiregningen. Ud over det bliver inflationen også trukket ned af lavere markedspriser på ikke mindst benzin,« hedder det videre.

Han understreger, at han tror, at inflationen vil falde i euroområdet resten af året, men der vil gå lang tid, inden den kommer ned på to procent igen.

Nye renteforhøjelser på vej

Set med de danske boligejeres øjne er de nye tal også vigtige, for de kan sige noget om, hvor meget Den Europæiske Centralbank, ECB, kommer til at hæve renten. Det påvirker først og fremmest renten på de variabelt forrentede boliglån herhjemme.

På den front er der ikke så meget godt nyt at hente for danskerne.

Cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen fremhæver i lighed med Jeppe Juul Borre, at renset for energi og fødevarer er der faktisk en stigning i inflationen. Det betyder, at den højere inflation er ved at bide sig fast, og det er afgørende for, hvordan ECB reagerer.

»Vi forventer, at ECB vil hæve renten på alle rentemøder frem mod sommeren. Vi forventer faktisk, at styringsrenten i ECB kan kravle helt op på 3,75 til sommer. Det vil også betyde flere renteforhøjelser fra Danmarks Nationalbank,« skriver Søren Kristensen i en kommentar.

»En stærk dansk økonomi og en stærk krone kan betyde, at Nationalbanken vil hæve renten knap så meget som ECB, men hævet, det bliver den,« skriver han videre.

Samme melding lyder det fra den liberale tænketank CEPOS.

»Når man kigger på kerneinflationen, så viser den en stigning fra fem til 5,2 procent. Det vil sige en underliggende stigning i inflationspresset. Dermed er der fortsat et pres på ECB for at forhøje renterne for at tage aktivitet og efterspørgsel ud af de europæiske økonomier,« siger cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen.

For Danmark kommer der nye tal for inflationen i næste uge. I november faldt inflationen ganske pænt til 8,9 procent, hvor den var på 10,1 procent måneden før ifølge Danmarks Statistik.