PostNords ansatte lider under usikkerhed og fyresedler

PostNord Danmark tabte en halv milliard i første halvår. Det værste for de ansatte er udsigten til, at det fortsætter.

PostNords danske ansatte lider stadig under stor usikkerhed om deres fremtid. Free/Lars Schmidt/PostNord/arkiv Fold sammen
Læs mere

PostNord i Danmark er i dyb krise. Der bliver sendt færre og færre breve, og i første halvår af 2017 tabte koncernen omtrent 3,2 millioner danske kroner om dagen.

Tusinde fyringer er varslet, men koncernen og ikke mindst dens ansatte venter stadig på en politisk afklaring om selskabets fremtid.

»Underskuddet er desværre ikke overraskende, for det er den udvikling, vi har set siden årsregnskabet. Det bekymrende er, at der ikke er nogen medvind at se nogen steder«.

»Men den største frustration for os ansatte er, at der ikke er kommet nogen afklaring i forhold til en redningsplan. Det giver en unødvendig usikkerhed«, siger fællestillidsmand for HK'erne i PostNord Danmark Eigil Johannesen.

PostNord Danmark ventes at skulle bruge 2,3 milliarder kroner til at gennemføre en omstrukturering, der skal gøre selskabet lønsomt.

Men hvor pengene skal komme fra, og om det ender med, at PostNord bliver splittet op, er stadig usikkert.

»Hvis vi skal få lidt ro og tro på fremtiden, så skal økonomien til redningsplanen, som ledelsen har foreslået, sikres«.

»Det er det eneste alternativ til noget, som er endnu værre, som vi kan se«, siger Eigil Johannesen.

PostNord har allerede varslet, at 3500-4000 danske ansatte skal fyres. Nogle har fået et prik, men mange mangler.

»Der går stadig mange mennesker, der ikke aner, om de har et job om et år«.

»Og vi har ikke kunnet aftale afskedigelsesforløb for alle dem, der skal fyres«, siger fællestillidsmanden.

Han erkender dog at med et svært tabsgivende selskab, der samtidig mangler penge, er fagforeningernes handlemuligheder få. At strejke vil kun gøre ondt værre.

»Der sker så drastiske ændringer i posten, at vi bliver nødt til at sluge den bitre pille og forsøge at redde de arbejdspladser, der reddes kan og hjælpe folk til nye job«.

»Vi afkræver ledelsen, at de træffer gode valg, men i den nuværende situation er dialog vores eneste værktøj«, siger Eigil Johannesen.