PostNord efter kriseplan: Nu kan vi overleve

Danmark og Sverige har været tvunget til at skyde et stort beløb ind i PostNord. Men nu tegner det til, at den danske postforretning kan give overskud igen.

PostNords bestyrelsesformand Jens Moberg Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen

Den danske og svenske stat er blevet enige om en redningsplan, der skyder knap 1,7 danske mia. kr. ind i det nødlidende PostNord. Dermed kan virksomheden reddes fra en faretruende konkurs og begynde at tjene penge igen.,

Den nye kapital skal blandt andet bruges til at afskedige op mod 4.000 postmedarbejdere i Danmark.

»Det er vores klare forventning, at når det her er gennemført, vil vi have en rentabel forretning i Danmark,« siger bestyrelsesformand Jens Moberg til Berlingske.

Betyder det, at PostNord ikke kommer og spørger om penge om et par år?

»Det er absolut ikke planen.«

Af aftalen fremgår det, at det er danskerne, der bærer størstedelen af regningen på samlet 1,7 mia. kr., fordi der er en særlig regning til at afskedige tjenestemænd. Den danske stat betaler knap 1,4 mia. kr., mens svenskerne betaler knap 300 mio. kr. Det sker gennem de særlige muligheder, EU giver for statsstøtte til kriseramte virksomheder. Derfor forbliver den nuværende ejerfordeling uændret, og svenskerne vil fortsat sidde på 60 pct. af selskabet, mens Danmark har de resterende 40 pct.

»Jeg er glad for, at vi nu sammen med vores svenske kolleger har fundet en god løsning, der sikrer omstillingen af PostDanmark, så selskabet er rustet til fremtidens udfordringer på postmarkedet,« udtaler finansminister Kristian Jensen (V) i en pressemeddelelse.

Kristian Jensen siger til Ritzau, at de mange afskedigelser vil skabe en virksomhed, der er i stand til at håndtere det dramatiske fald i antallet af sendte breve, som digitaliseringen af det danske samfund har betydet.

»Det muliggør en rationalisering fra 10.000 til 6.000 medarbejdere, så vi får en stærk og levedygtig forretningsmodel, der også kan håndtere, at der fremover bliver sendt endnu færre breve,« hedder det fra ministeren.

Endnu er meget usikkert for PostNord. For den omfattende digitalisering har tidligere sendt virksomheder i helt nye retninger. For PostNord kan forandringer for eksempel komme fra nye front. Den amerikanske IT-gigant Amazon har planer om at bringe pakker ud med droner, mens Google kigger på muligheden for at bringe varer ud med førerløse biler.

Men lige nu tegner det til, at det dansk-svenske samarbejde kan trække vejret lidt igen.

»Der er altid usikkerhed. Men den plan, som den danske del af PostNord har arbejdet på i over et år, er nu finansieret. Som det er nu, er det den bedste plan, men tingene kan selvfølgelig ændre sig,« siger Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet.

PostNord har i flere år kæmpet med økonomiske problemer pga. det svære danske marked. Selskabet tabte i fjor 1,4 mia. kr. og havde i første halvår af 2017 et underskud på næsten 750 mio. svenske kr.

Det har blandt andet ført til spekulationer om, at Sverige ville lægge sag an mod Danmark, fordi politikerne herhjemme har gennemført en hastig digitalisering, som har presset PostNord. Det har også været fremme, at fusionen fra 2009 måske ville blive opløst, og virksomheden kunne blive spaltet i en dansk og en svensk del.

Fremtiden er pakker og logistik

Finansminister Kristian Jensen mener dog, at den løsning ville have været en forkert vej at gå.

»En opsplitning ville have taget rigtigt lang tid, og det ville have betydet, at begge ejere ville have mistet værdi ved det. Så det er ikke en mulighed på nuværende tidspunkt,« siger ministeren til Ritzau.

I Stockholm gjorde den svenske erhvervsminister Mikael Damberg (S) fredag det klart, at selv om Sverige havde ønsket en opløsning af virksomheden, ville det være svært.

»Aktieaftalen om PostNord siger tydeligt, at alle større ændringer kræver enighed, og derfor har det ikke været muligt,« sagde han på et pressemøde fredag.

Bestyrelsesformand Jens Moberg mener, at samarbejdet fremover vil begynde at kaste værdi af sig i takt med, at pakkeforretningen bliver større.

»Vores ejere har bedt mig som bestyrelsesformand om at drive PostNord som et samlet firma, og det er det, vi har gjort. Der er ingen tvivl om, at det er på pakker og logistik, vores fremtid er, og det gør vi absolut mest effektivt som en nordisk virksomhed,« siger Jens Moberg.

Han og PostNord havde oprindelig bedt om at få tre mia. svenske kr., men måtte nøjes med 2,2 mia. kr. eller hvad der svarer til 1,7 mia. danske kr.

»Vi har behov for tre mia. kr., men jeg er tryg ved, at vi kan gå ud enten at lånefinansiere eller bruge værktøj som sale-and-lease-back for at fremskaffe de 800 mio. svenske kr., siger han om diferencen.

Hvor vigtig er den aftale for PostNord?

»Det er absolut positivt, at vores ejere har sagt ja til det. Nu handler det om at sætte den fulde transformation i gang så hurtig som muligt,« siger Jens Moberg.

Siden 2000 er antallet af breve i Danmark faldet med ca. 80 pct., hvilket har betydet, at den danske postforretning har haft underskud siden 2012. Hvis brevmængder begynder at falde på samme måde i Sverige, er det aftalt, at den svenske stat vil kompensere for det.