Politiske gaver kan skade økonomien

Forfalder politikerne til at give los op til valget, vil det bringe Danmark på kant med EU igen.

"I 2015 ventes dansk økonomi at være så langt henne i et opsving, at finanspolitikken bør strammes, så der kommer en mærkbar forbedring af den strukturelle offentlige saldo". Lars Rohde, Nationalbankdirektør. Fold sammen
Læs mere

Det er uhyre vigtigt, at regeringen holder fast i planen om at stramme finanspolitikken forsigtigt til næste år. Det vurderer en række fremtrædende danske økonomer.

Det er fremgangen i dansk økonomi og størrelsen på de offentlige underskud, der går lige til grænsen af det tilladte, som får økonomerne til at anbefale en stram finanslov for næste år, der suger penge ud af økonomien.

Hermed lægger økonomerne op til, at de seneste tre års ekspansive finanspolitik under lavkonjunkturen nu hører op.

»Det er meget væsentligt, at regeringen ikke afviger fra sin egen plan om at stramme finanspolitiken under efterårets finanslovforhandlinger. Der er i forvejen bedre vækstudsigter næste år, og det vil være forkert at føre en mere lempelig finanspolitik,« siger Peter Jakobsen, der er makroøkonom i Sydbank.

Økonomerne fremhæver, at der nu er flere og flere tydelige tegn på, at det går bedre herhjemme. Eksempelvis stiger både beskæftigelsen og det private forbrug. Underskuddet på de offentlige finanser er derimod stigende.Underskuddet på de offentlige finanser holdes i år kunstigt nede, fordi staten ventes at få op mod 30 milliarder kroner i ekstraordinære indtægter fra den omlægning af kapitalpensioner til alderspensioner, som tusindvis af danskere er ved at gennemføre for at spare lidt i skat.

Var disse mange ekstra penge ikke kommet i kassen, ville underskuddet på de offentlige finanser i år nærme sig 60 milliarder kroner. Til næste år lægges op til et underskud af samme størrelse, hvilket er uhyre tæt på de tre procent af bruttonationalproduktet (BNP), som EU tillader.

Både i Nykredit, Jyske Bank og Danske Bank kalder man det »en udfordring,« at underskuddet på de offentlige finanser for næste år kommer meget tæt på de tilladte grænser.

»Det er farligt at gå så tæt på de tilladte underskud. Skuffer væksten bare en smule, så risikerer vi at få en ny henstilling fra EU om at bringe vores underskud ned,« siger økonom Joachim Borg Kristensen fra Nykredit.

Lars Rohde advarer

Også Danmarks Nationalbank har anbefalet en finanspolitisk stramning på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket svarer til omkring ti milliarder kroner. Nationalbankdirektør Lars Rohde vurderede i sidste måned, at en lempelig finanspolitik kan føre til mangel på arbejdskraft inden for flere sektorer, der igen kan presse lønnen op, sætte fart på inflationen og skade konkurrenceevnen. Han fastslog samtidig, at den helt enestående lave rente under alle omstændigheder er med til at fyre op under dansk økonomi.

Skrappe budgetkrav

Regeringen har hidtil været meget opmærksom på at overholde budgetkravene fra EU, efter at Danmark i 2010 fik en henstilling fra EU-Kommissionen om at bringe underskuddet holdbart ned. Efter flere års stram økonomisk styring slap Danmark for nylig ud af det særligt skærpede opsyn fra EU, men frihedsgraderne i den økonomiske politik er fortsat begrænsede.

Mange politiske iagttagere vurderer imidlertid, at regeringen vil fokusere på flere investeringer i offentlige velfærdsydelser næste år, da der senest skal afholdes folketingsvalg i september 2015. Det øger i sig selv risikoen for store budgetunderskud, men indtil videre har regeringen fastholdt, at man vil overholde EUs budgetregler til punkt og prikke.

Enhedslisten stiller krav

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken finansminister Bjarne Corydon (S) eller Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen, der er på ferie. Men Enhedslistens finansordfører Frank Aaen fastslår, at finansloven skal sikre øget beskæftigelse i den offentlige sektor.

»Det kan man gøre på mange måder. Man kan f.eks. lempe kommunerne for nogle af de sanktioner, som de har i dag, så de får bedre mulighed for at bruge deres penge. Vi vil kræve et større offentligt forbrug og en øget beskæftigelse i det offentlige. Det er en billig måde at få gang i økonomien på,« siger Frank Aaen.