Politibetjente og gymnasielærere skal arbejde mere

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) indleder i dag sine forhandlinger om nye overenskomster for de 180.000 statsligt ansatte. Her vil både løn, arbejdstid og pensionsalder komme i spil.

Politiet i aktion i forbindelse med et røveri på Strøget i oktober 2010.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forhandlingerne om nye overenskomster for 180.000 ansatte i staten starter i dag. Der er udsigt til en hånd kamp om højere pensionsalder, lavere pensioner, mere arbejde, nye lønsystemer og stort set ingen lønstigninger.

Politibetjenten, soldaten i forsvaret og gymnasielæreren kommer i centrum, når forhandlingerne om nye overenskomster i dag indledes for de 180.000 ansatte i staten.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil nemlig stille med en række barske krav, der skal få politibetjente og soldater til at gå senere på pension, og som også skal presse mere undervisning ud af landets gymnasielærere.


Et opgør med den faste arbejdsuge på 37 timer er et andet krav. Fremover skal statslige ansatte således lokkes til at arbejde 40 eller 45 timer om ugen, hvis de vel at mærke selv ønsker det. Et mere moderne og fleksibelt lønsystem, hvor mere løn udbetales individuelt til dygtige eller flittige medarbejdere, er også på dagsordenen.

Store lønhop ser derimod næppe dagens lys. Lønnen i den offentlige sektor er steget mere end på det private arbejdsmarked de senere år, og forspringet i staten er større end på det kommunale område, hvor der allerede er et forspring på 1,23 procent.

»Vores bedste skøn er, at den »gæld«, de statslige ansatte skal betale tilbage, er i størrelsesordenen 1,6 pct., men vi afventer fortsat den endelige opgørelse,« siger Lisbeth Lollike, der er direktør i Personalestyrelsen og skal bistå Claus Hjort Frederiksen under forhandlingerne.

Det betyder med andre ord, at de første 1,6 procent af enhver lønstigning til de statsligt ansatte vil blive spist op af denne gæld, og at der derfor næppe bliver nogen lønstigning i første overenskomstår.

Hovedkrav: Højere løn

Formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Flemming Vinther, siger dog, at deres hovedkrav er højere løn:

»Det ligger fast, at der er en gæld, som skal betales. Men vi venter at nå frem til en samlet lønramme, som gælden skal trækkes fra.«


Øget arbejdstid er endnu et vigtigt tema. En tredjedel af alle statsligt ansatte er i dag over 50 år, hvorfor store grupper forlader deres job over de kommende år. Det kan udløse mangel på folk inden for mange af de statslige opgaveområder. At hæve pensionsalderen kan være en løsning.

I dag skal politibetjente og funktionærer hos landets fængsler gå på pension som 63-årige. Inden for forsvaret er pensionsalderen 60 år. Disse grupper er godt nok omfattet af det velfærdsforlig, som blev vedtaget i 2006, og som løbende fra og med 2024 begynder at hæve den officielle pensionsalder fra 65 til 67 år. Men det er noget, der skal forhandles, og som ikke sker automatisk, som det er tilfældet for alle andre.

Samtidig er levealderen, siden velfærdsforliget blev vedtaget, steget mere end ventet. Derfor vil Claus Hjort Frederiksen forsøge at nå frem til en aftale, som hæver pensionsalderen hos politi, forsvar og fængsler med mere end to år.

Politiets attraktive pensioner er også et område, hvor Claus Hjort Frederiksen vil forsøge at hente penge. Lønkommissionen påviste tidligere på året, at politibetjente får en pension, som udgør hele 30 procent af deres løn om året. Politiets ansatte er således garanteret en pension på et sted mellem 56 og 57 procent af deres slutløn, og eftersom mange stiger i graderne og ender på en relativt høj slutløn, gør det pensionen særligt lukrativ.

Der er også lagt op til, at politibetjente ikke længere skal have fuld løn, men en mere beskeden SU under uddannelsen. Dette er dog en del af forhandlingerne om næste års finanslov og er derfor ikke en formel del af overenskomstforhandlingerne.

For få undervisningstimer

Mere lokal løndannelse er et andet vigtigt punkt. Her vil de statslige forhandlere have øget den andel på ti procent af lønnen, som i dag udbetales individuelt.

»Det er afgørende, at vi får mere for lønkronerne i den offentlige sektor. Det kan vi blandt andet få ved, at lønnen i højere grad besluttes på de enkelte arbejdspladser. Den løn, der fastlægges centralt i København, har ikke samme motiverende effekt som den løn, der aftales lokalt på arbejdspladsen,« siger Lisbeth Lollike.

Et opgør er også på vej med gymnasielærerne, der i dag kun underviser mellem ti og 12 timer om ugen i snit. Det er mindre end i lande, vi normalt sammenligner os med. Samtidig får lærere i gymnasiet automatisk udløst 80 minutter til forberedelse for hver time, de underviser. Det gælder, uanset om der er tale om unge og uerfarne lærere eller ældre, der har undervist. i samme fag gennem årtier.

Der gives også samme tid til forberedelse, uanset om der er tale om blødere fag som idræt eller musik eller hårdere som fysik og matematik, hvilket de statslige forhandlere gerne vil ændre på.

Flemming Vinter er enig i, at der er brug for et nyt lønsystem.

»I dag skaber den såkaldte ny løn, som er ti år gammel, alt for meget bøvl. Men tanken om en mere individuel løndannelse for alle i staten er ikke noget, der har groet i vores baghave. Især for de store LO-grupper i staten er individuel løn ikke specielt attraktiv. Det giver heller ingen mening at have samme lønsystemer for alle. De statsligt ansatte er meget forskellige og ikke en stor ens gruppe,« siger Flemming Vinther.

Claus Hjort Frederiksen har dog et mål om, at den individuelle løn skal op på 20 procent af den samlede lønsum i 2010, og han møder med klare forventninger om, at første skridt i den retning tages nu.

Efter de formelle udvekslinger af krav i dag begynder de egentlige forhandlinger torsdag 16. december, hvor de første klinger skal krydses.