PFAs interesse for Grønland er kølnet

Investorerernes interesse for at sætte penge i grønlandske mineprojekter er på frysepunktet på grund af udsigt til ændret beskatning af mineselskaber efter magtskiftet i Grønland.

Bjerget Kringlerne i Sydgrønland. Det skønnes at gemme 4,3 milliarder ton malm, der indeholder det røde mineral eudialyt. Mineralet rummer både sjældne jordarter og andre metaller. Disse efterspurgte metaller bliver anvendt til bl.a. mobiltelefoner, batterier i hybrid- og elbiler og i stærke magneter i motorer i vindmøller og pumper. Foto: Morten Rasmussen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kampen om de grønlandske råstoffer får nu investorer og mineselskaber til at advare det sejrende Siumut-parti og dets leder Aleqa Hammond om, at investorerne bliver væk, hvis Grønland indfører royalties.

Det er især pensionskassen PKA, men også PensionDanmark og Danmarks største pensionskasse, PFA, der har vist interesse for investeringer i mineprojekter i Grønland. Enten alene eller sammen i et investeringskonsortium.

Men nu er PFAs interesse mere eller mindre sat på vågeblus.

»Hvis man indfører royalty, vil det ikke gøre investeringer i minevirksomhed mere appetitligt. Det vil gøre det sværere. Med royalty vil investering i miner i Grønland blive en dårligere investering set med investorernes øjne,« siger administrerende direktør Henrik Heideby fra PFA, der forvalter en formue på 300 milliarder kr.

Hvis de potentielle investorer får nok og bliver væk, kan Grønland dermed risikere at blive bombet år tilbage i sine bestræbelser på at få gang i minedrift i større skala, som skal være med til at give Grønland nye indtægter og ultimativt sikre Grønland økonomisk uafhængighed af Danmark.

Stort set alle grønlandske partier har et mål om, at Grønland på længere sigt skal blive økonomisk og politisk uafhængig af Danmark, der årligt sender en check på 3,5 milliarder kr. til Grønland.

Det er udsigten til, at Siumut, der ventes at komme til at stå i spidsen for det nye landsstyre efter valget i sidste uge, har bebudet en ændring af storskalaloven om store mine- og industriprojekter samt ændre beskatningen af mineselskaberne. Loven blev vedtaget i landstinget for kun tre måneder siden, hvor Siumut undlod at stemme.

Det er især partiets planer om at indføre royalty på mineindustrien, der vækker opsigt blandt investorerne og i industrien. Konsekvensen er, at minelskaberne skal betale royalty af enten produktionen af mineraler, de hiver op fra undergrunden, eller royalty af deres omsætning.

Jordskredssejr

Grønland er ifølge kritikerne af royalty i åbenlys fare for, at investorerne bliver væk og kanaliserer deres investeringer til andre mere minevenlige lande. Hvilket også den detroniserede landsstyreformand, Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit (IA), har peget på.

Det socialdemokratiske Siumut, der vandt en jordskredssejr over det mere investorvenlige socialistparti IA, bebudede i valgkampen som en af sine mærkesager, at Siumut vil have ændret rammevilkårene for råstofudvinding.

I australske Tanbreez Mining, der netop har søgt de grønlandske råstofmyndigheder om endelig tilladelse til at etablere en mine med sjældne jordarter i Sydgrønland, er direktør og hovedaktionær Greg Barnes, der netop har været i København, dybt bekymret. Han advarer om, at indførsel af royalty kan skabe usikkerhed omkring rentabiliteten for mineprojekter i Grønland.

Greg Barnes peger på, hvad der er sket i hans hjemland, Australien, hvor store mineselskaber har droppet investeringer i råstofefterforskning til fordel for afrikanske lande. Det er sket efter, at den australske regering indførte en såkaldt superskat på mineselskabers profit på kul og jern.

Skatten rammer i sidste ende investeringer alle nye mineralprojekter i Australien, siger Greg Barnes. Han spår, at det samme vil ske i Grønland, hvis politikerne ændrer mineindustriens rammevilkår.

»Stiger skatten i Grønland, kigger vi på det. Hvis mit mineprojekt ikke er økonomisk rentabelt, stopper vi det. Så enkelt er det,« er direktørens budskab.

Alt fortidligt

Både PKA og PensionDanmark har haft indledende drøftelser med bl.a. Greg Barnes om mulighederne for at blive investorer i det australske mineprojekt Tanbreez.

Adm. direktør Peter Damgaard Jensen fra PKA sagde forleden til Berlingske Business, at han håbede, hans selskab inden årets udgang havde en investeringsaftale på plads eller var tæt på at have det med Greg Barnes. I dag er udmeldingen fra PKAs topchef mere forsigtig:

»Vi er interesserede i at investere i minedrift i Grønland. Før en regering er dannet i Grønland, er det alt for tidligt at sige noget. Nu skal de nyvalgte politikere have tid til at finde ud af, hvem der skal være det fremtidige landsstyre. Når vi ved, hvad regeringsgrundlaget er, må vi tage det derfra,« siger Peter Damgaard Jensen.