Pensionskasser anklages for at angribe kronen

Det er ikke så meget udenlandske spekulanter, men i høj grad danske pensionskasser, som har gjort det nødvendigt for Danmarks Nationalbank at grave dybt i sit våbenkammer for at forsvare fastkurspolitikken, mener analytiker.

Nationalbanken har i januar solgt danske kroner for 106,3 mia. kr. for at holde kronekursen stabil i forhold til den fælleseuropæiske valuta. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Det er ikke så meget udenlandske spekulanter, men i høj grad danske pensionskasser, som har gjort det nødvendigt for Danmarks Nationalbank at grave dybt i sit våbenkammer for at forsvare fastkurspolitikken.

Frygten for, at fastkurspolitikken bryder sammen - hvor lille den risiko end måtte være - har fået pensionskassernes risikoafdelinger til at afdække risikoen og søge over i kroner. Det sker for sikre, at pensionskasserne kan leve op til deres forpligtelser over for danske pensionskunder, også hvis det usandsynlige sker, og Nationalbanken opgiver forsvaret af kronen. I det tilfælde kan man nemlig frygte, at kronen styrkes, så værdien af pensionskassernes store formuer, der primært er sat i udenlandske aktiver, skrumper.

»Selv om risikoen anses for at være minimal, så kan mange danske pensionskasser have fundet det nødvendigt at gå ud og afdække risikoen for en styrkelse af kronen, enten ved at købe danske aktiver, eller mere sandsynligt ved at afdække sig på terminsmarkedet,« siger aktiestrateg i Formuepleje, Otto Friedrichsen, til Ritzau Finans.

Han peger på, at styrkelsen af kronen muligvis startede som udlandets forsøg på at finde en ny attraktiv sikker havn, eller parkeringsplads for deres penge, efter at Schweiz droppede sin faste minimumskurs på euro. På det tidspunkt lokkede relativt højere danske renter end i eksempelvis Tyskland. Samtidig kan udenlandske investorer have spekuleret i, at Nationbankens fastkurspolitik senere vil bryde sammen, hvilket blot vil give dem en endnu større gevinst. Dynamikkerne i markedet har dog for længst ændret natur, mener Otto Friedrichsen.

»Pengeflowet er ikke udelukkende spekulationsdrevet. Det er i høj grad drevet af danske pensionskasser. For skulle det meget, meget usandsynlige ske, så ville det være alvorligt for de danske pensionskasser. Det har fået dem til at risikoafdække,« siger Otto Friedrichsen.

Nationalbanken har i sit forsvar øget valutareserven med 106 mia. kr. alene i januar. Samtidig har den forsøgt at gøre danske aktiver så uinteressante som mulige. Eksempelvis har tre rentenedsættelser på mindre end to uger sendt indskudsrenten ned i -0,50 pct. Samtidig har Nationalbanken på vegne af Finansministeriet helt usædvanligt indstillet salget af statsobligationer for derigennem at sænke udbuddet og presse de danske renter ned. Missionen er lykkedes, og det har resulteret i, at renterne på de danske statsobligationer med helt op til syv års løbetid nu er negative.

Alligevel kan man stadig spore en bevægelse over i kroner, og på valutaterminsmarkedet viser usikkerheden sig ved, at det er billigere at købe euro om et år end det er nu. Dermed taber man ikke nødvendigvis penge på at veksle euro til danske kr. og sætte dem i danske obligationer til en negativ rente. Prisen på euro om et år er nemlig tilstrækkeligt lav til, at regnestykket alligevel viser en gevinst.

Generelt stiller danske cheføkonomer sig meget tvivlende over for, at Nationalbanken skulle blive nødt til at opgive fastkurspolitikken.

»Nationalbanken har midlerne og evnen, så jeg tror ikke, at vi pludselig står i en situation, hvor fastkurspolitikken skal opgives,« sagde cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen tirsdag.

Nationalbanken vil eksempelvis kunne sænke renten yderligere. Desuden kan Nationalbanken sælge kroner i stor stil, som hidtil, og dermed bygge valutareserven endnu større.

ATP har ikke ønsket at kommentere, hvorvidt sektoren er medvirkende til styrkelsespresset på den danske krone.

»ATP har en meget stor tiltro til fastkurspolitikken. Vi kommenterer af princip aldrig på løbende markedsbevægelser,« siger pressechef i ATP, Anders Klinkby Madsen, til Ritzau Finans.