Pensionsgigant vil skyde milliardbeløb i dansk erhvervsliv

Pensionsselskabet Danica Pension vil investere milliarder af kroner direkte i dansk erhvervsliv. Det skriver Børsen.

Pensionsselskabet Danica. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I de kommende år vil pensionskæmpen investere mindst 10 milliarder kroner direkte i danske selskaber. Første skridt er et opkøb i rederiet Unifeeder for 400 millioner kroner.

»Vi har ikke sat nogen deadline op, men vi vil gerne investere dem inden for de næste par år. Med 330 milliarder kroner på balancen har vi styrken til at gå tungt ind i dansk erhvervsliv, hvor vi ser masser af muligheder,« siger finansdirektør hos Danica Pension Jacob Aarup-Andersen til Børsen.

Et grundelement i strategien bliver ifølge avisen at trække milliarder ud af traditionelle værdipapirer og investere dem direkte i dansk erhvervsliv.

Derudover er det også en mulighed for Danica Pension at yde langsigtede lån, som er mere risikofyldte, end dem bankerne kan tilbyde.

BNB