Pensionsfondenes korsfarer

Anne Stausboll styrer en af verdens største og mest indflydelsesrige pensionsfonde, amerikanske Calpers, der er pioner som aktionæraktivist. Det seneste opgør er med kapital- og hedgefonde.

Anne Stausboll, direktør for USAs største pensionsfond, Calpers, har stærk fokus på etiske mærkesager. Her taler hun på en konference om kvinder i finanssektoren i 2011. Foto: Jonathan Ernst /Reuters
Læs mere
Fold sammen

Ved første øjekast er det svært at tro, at kvinden med det milde, smilende ansigt er rorgænger for en pensionsfond med godt 300 milliarder dollar i porteføljen.

Men bag Anne Stausbolls blide ydre og lune selvironi gemmer sig en principfast jurist, der jævnligt nævnes som en af de mest magtfulde kvinder i USAs finanssektor. Calpers, der forvalter pensionsmidler og sygesikring for offentligt ansatte i Californien, har siden 1980erne markeret sig med mærkesager som miljøhensyn, arbejderrettigheder og bæredygtig udvikling. Fonden var blandt de første til at gøre sin indflydelse gældende i de virksomheder, den investerer i, for at følge sine mærkesager til dørs.

Og på den front er Calpers en organisation, som har en global følgeskare. Det er desuden værd at huske på, at Californien i sig selv er blandt verdens ti største økonomier – pt. den syvende største foran Rusland, Italien og Brasilien.

Men da Anne Stausboll blev udnævnt til at lede pensionsfonden i 2008, havde Calpers i den grad brug for selv at blive kigget efter i sømmene.

For der var kommet gevaldige pletter på omdømmet. Fonden havde på bare halvandet år tabt 26 procent af sin værdi – temmelig alvorligt, når der i forvejen var et pensionshul, som kun blev forværret af efterfølgende konkurser i californiske kommuner som Stockton, der gav kraftige efterveer vidt omkring.

Det var kreditkrisen, som generelt havde sat investeringer i ejendomssektoren og i aktiemarkedet i miskredit.

Der var også stadig efterdønninger af postyret omkring energiselskabet Enron, som Calpers havde investeret i.

Papirposer og skotøjsæsker

Og der var en kulørt, men meget trist skandale omkring modtagelse af returkommission, afleveret som kontanter i papirposer og skotøjsæsker som tak for at bruge visse kapitalfonde til at forvalte fondens midler.

Sagen involverede både Stausbolls forgænger og dele af bestyrelsen med et sørgeligt selvmord til følge.

Om det forløb har hun siden udtalt, at det er lige så vigtigt at forme en bestemt kultur, som det er at udstikke strenge regler.

Anne Stausbolls oprydningsarbejde har blandt andet fokuseret på brugen af mere alternative investeringsmetoder, som Calpers ellers var meget tidlig til at tage til sig, specielt med hensyn til at putte midler i hedgefonde og kapitalfonde i et forsøg på at optimere afkastet.

Sidste år stoppede fonden helt for brug af hedgefonde, hvor man havde omkring fire mia. dollar parkeret.

Og i år vil Anne Stausboll afvikle alt engagement med kapitalfonde – vel at mærke et engagement, som løber op i over 30 mia. dollar.

Under hendes ledelse har Calpers også skærpet sin fokus på mærkesager som miljøforhold, bæredygtig udvikling og bedre ledelsesprincipper. Blandt andet vil Stausboll, der tidligt i sin karriere som advokat kæmpede for ligeløn, gerne se bestyrelser blive mindre male, pale and stale, som hun udtrykker det.

Eller – omsat til dansk uden rim – mandedominerede, hvide og stillestående.

Ansvarlige investeringer

Principper er et ord, der går igen i Anne Stausbolls verdensbillede. Personligt har hun været vegetar af moralske årsager siden studietiden, men hun beskrives samtidig som meget dialogsøgende, og hun har haft en finger med i flere internationale initiativer for at involvere virksomheder og finanssektoren i bæredygtig udvikling.

Måske mest markant var hun med til at udarbejde FNs såkaldte principper for ansvarlige investeringer, PRI. Det er seks principper for specielt institutionelle investorer om at indarbejde miljø- og sociale forhold, som også en lang række danske pensionsfonde og investeringsforeninger har taget til sig.

Men tilbage til det milde, smilende ansigt. Da Financial Times for nylig var på besøg for at få et interview, forbløffedes den udsendte journalist over at se en plastik-andedam på gulvet i Stausbolls kontor – et levn fra, at der nogle måneder forinden havde været ællinger i buskadset uden for hendes vinduer i det solbeskinnede Sacramento.

Ifølge fortællingen havde hun tilmed besværet sig med at bygge en rampe af nogle gamle bøger, så poderne kunne komme indenfor i bad.