Et system, der plager og jager udsatte borgere, og som samtidig er en underskudsforretning for statskassen.
Den danske beskæftigelsesindsats har fået stor kritik, senest fra førende økonomiprofessorer og ROCKWOOL Fonden, som mener, at der er plads til milliardbesparelser – og at en gennemgribende reform kan blive nødvendig.
Regeringen har foreslået at spare tre milliarder kroner ved at nedlægge jobcentrene, og nu tilslutter tre partier sig koret, der vil tage et større opgør med den nuværende indsats, som koster statskassen omkring 11 milliarder kroner årligt.
Nick Zimmermann, der er beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti, mener således, at systemet har »spillet fuldstændig fallit«.
»Det er de færreste, der har været i kontakt med jobcenteret, som går derfra med en god oplevelse. Så det nye system skal indrettes sådan, at man får den hjælp, der faktisk er behov for, i stedet for at blive kastet rundt. Der skal noget nyt til,« siger han.
Også Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Sólbjørg Jakobsen, er utilfreds med den nuværende situation.
»Vi skal have slanket lovgivningen og taget et markant opgør med de mange krav,« siger hun.
Også Enhedslisten er interesseret i at afbureaukratisere og forsimple beskæftigelsesindsatsen.
»Der er ikke nogen hurtig løsning, vi skal nytænke systemet helt fra bunden og lægge fokus et andet sted,« fortæller beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez.
Enhedslisten skiller sig ud ved, at partiet samlet set ikke vil bruge færre penge, men blot bruge pengene på noget andet end i dag.
Fortællingen er forkert
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe med Claus Thustrup Kreiner, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere vismand, i spidsen.
Gruppen fremlagde for nylig sin første delrapport, hvori det konkluderes, at de omfattende reformer og indførslen af den aktive beskæftigelsesindsats i 1990erne ikke har været det mirakel, som det ofte omtales som.
Stigningen i beskæftigelsen stemmer nemlig slet ikke overens med faldet i ledigheden.
Rockwool Fonden er nået frem til samme konklusion, og senest har forskningsdirektøren i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Torben Tranæs, opfordret til et opgør med det nuværende system.
»Jeg mener helt klart, at der kan spares. Og på beskæftigelsesindsatsen i snæver forstand, milliarder. Når man ser på, hvad der kommer ud af det i forhold til mængden af penge, der bliver brugt, er der rigtig god grund til at reformere systemet – og gå grundigt til værks,« har han sagt til Berlingske.
Ifølge Nick Zimmermann, der har erfaring med jobcentrene fra sin tid i Randers Kommune, bør man gøre op med et system, der både opleves negativt af borgerne og samtidig ikke giver en gevinst til statskassen.
»Det giver ingen mening, og det skal vi have løst,« siger han.
Victoria Velásquez påpeger, at mange borgere udvikler nye diagnoser i systemet, fordi det er så hårdt at være i.
»Det skyldes jo blandt andet, at man laver bunkevis af meningsløs kontrol og aktivering,« siger hun.
Sólbjørg Jakobsen peger helt konkret på de mange »proceskrav« som et sted, hvor der er brug for og plads til oprydning.
»Det er de krav, som skaber behovet for aktivering og kontrol. Så hvis man fjerner dem, er man langt,« siger LA-ordføreren.
En forværring eller første skridt på vejen
Selvom regeringen har udtrykt en klar ambition om at ændre og spare på beskæftigelsesindsatsen, mener Sólbjørg Jakobsen, at den seneste kontanthjælpsaftale kun gør problemet værre.
»Den nye aftale indeholder ikke kun tomt og dyrt bureaukrati, men også nye indsatser, som er tossedyrt uden nogen nævneværdig effekt. Derfor mener jeg ikke, at regeringens meget relevante intentioner afspejles i deres politik,« siger hun.
Jens Joel, der er beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet, har dog meget svært ved den kritik. Han kalder det således »fuldstændig indiskutabelt«, at den nye kontanthjælpsaftale har gjort systemet markant mere enkelt for både stat, kommuner og borgere.
»Så er det selvfølgelig også vigtigt at sikre, at udlændinge, der kommer hertil, kommer ud på arbejdsmarkedet og arbejder for deres ydelse, hvilket er noget nyt. Men samlet set er det blevet langt mere enkelt,« siger Jens Joel.
Han kalder således aftalen for et nødvendigt første skridt på vejen mod en mere simpel beskæftigelsesindsats, der er et centralt mål i regeringsgrundlaget.
»Der skal være færre centralt fastsatte mål og mindre kontrol. Vi sigter efter at forsimple indsatsen, og vi mener, at det kan gøres meget billigere end i dag. Systemet skal tænkes forfra,« siger Jens Joel.
Regeringen forventes at fremlægge et endeligt udspil til fremtidens beskæftigelsesindsats i sommeren 2024, når Claus Thustrup Kreiners ekspertgruppe har færdiggjort sit arbejde.
