Parterne har lært af krisen

Vi hopper syv år tilbage i tiden.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nærmere betegnet til foråret 2007, hvor formanden for Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jørn Neergaard Larsen, netop har indgået en aftale med LO om en treårig overenskomst med mellem 2,5 og 5,5 procent i lønstigninger. Derudover er arbejdsgiverne blandt andet gået med til at betale til nye, store uddannelsesfonde og en række andre velfærdsforbedringer.

»Det er dyrere end sidst, men ikke for dyrt,« udtaler han til Ritzau.

Det blev det dog i den grad.

Hverken DA-formanden eller landets fremmeste økonomer havde forudset, at den største krise siden 1930erne ville bryde ud halvandet år senere, og at overenskomstaftalen tilmed var med til at forstærke krisen i Danmark, fordi lønningerne forsatte med at stige markant mere end i udlandet indtil 2010.

Der er da heller ingen tvivl om, at arbejdsmarkedets parter – og altså især arbejdsgiverne – er blevet en hel del klogere siden. På de syv år, der er gået siden, har mange lønmodtagere år for år – med enkelte undtagelser – set lønningerne blive udhulet af prisstigninger, og lønkonkurrenceevnen er støt og roligt ved at blive genoprettet.

Så det var ikke den store overraskelse, at parterne i går godkendte en ny treårig overenskomst, som står i skarp kontrast til aftalen fra 2007. Denne gang er det nemlig lønmodtagerne, der risikerer at blive overhalet af virkeligheden. For selv om aftalen er mere lønmodtagervenlig end de meget magre overenskomster fra 2010 og 2012, har arbejdsgiverne stået benhårdt fast på, at lønstigningerne ikke må overstige udlandets i de næste tre år. I øjeblikket er inflationen rekordlav, men hvis priserne begynder at stige markant, inden de tre år er gået, risikerer mange lønmodtagere igen at opleve et reallønstab. Men arbejdsgiverne har gjort, hvad de kunne for at holde omkostningerne nede. Eksempelvis underkendte DA for få dage siden den aftale, som Danske Malermestre – én af de mindre arbejdsgiverorganisationer i DA – ellers havde indgået med Malerforbundet. DA frygtede ganske enkelt, at den indeholdt nogle lønstigninger, som kunne smitte af på de andre områder.

Det er klart, at fagbevægelsen har taget sig betalt for at binde sig til tre år med relativt lave lønstigninger. Blandt andet med efteruddannelsesmuligheder, bedre orlovsmuligheder og forbedringer på pension. Den slags er naturligvis ikke gratis. Men der er ikke tale om egentlige nybrud som i 2007 og tilbage står, at det har været prisen værd for arbejdsgiverne, der altså har fået tre år med et stabilt omkostningsniveau i underkantens af udlandets. Alligevel tyder meget på, at aftalen vil blive stemt igennem. Dels fordi krisebevidstheden endnu ikke har sluppet danskerne, og dels fordi efteruddannelse er blevet centrum i fagforeningernes ønske om tryghed frem for mere i lønposen. Så tilbage står, at sårerne fra krisen måske nok er ved at heles – men de kan stadig mærkes. Afstemningsresultatet ligger klar 11 april.