Parken-top gav frie tøjler til Don Ø

Vi gav for lang snor til bestyrelsesformand Flemming Østergaard, lyder det fra tidligere bestyrelsesmedlem Flemming Lindeløv. Bestyrelse og ejerkreds gav en lukrativ aktieordning til Flemming Østergaard, der spiller en væsentlig rolle i den aktuelle børsskandale.

Læs mere
Fold sammen

Centrale topfigurer bag Parken Sport & Entertainment viser for første gang tegn på selvransagelse. Det skriver Berlingske.

Daværende bestyrelsesmedlem Flemming Lindeløv og daværende direktør fra storaktionæren LD Jeppe Christiansen erkender i dag, at de gav Parkens magtfulde formand, Flemming Østergaard, meget frie tøjler og en risikabel aktieoptionsordning, der afviger fra basale principper for god selskabsledelse. Særligt Flemming Lindeløv finder aktieoptionerne problematiske.

»Grundlæggende brød jeg mig ikke om aktieoptioner. Jeg gav bare ikke udtryk for holdningen. Jeg valgte at leve med min holdning i stilhed,« siger Flemming Lindeløv, der foruden sin plads i Parken-bestyrelsen også har været Carlsberg-direktør og Lundbeck-formand.

Udtalelserne falder i kølvandet på Bagmandspolitiets tiltale mod Flemming Østergaard og Parken Sport & Entertainment, der kan blive danmarkshistoriens største sag om kursmanipulation, hvis bagmandspolitiet får medhold i strafferetssagen.

»Det havde været meget nemmere, hvis Flemming Østergaard ikke havde fået aktieoptionerne. Så havde vi ikke haft den sag, som vi har nu,« siger Flemming Lindeløv i dag.

Flemming Østergaard er sammen med tre andre tiltalt for kursmanipulation under særligt skærpede omstændigheder. Netop Flemming Østergaard spillede ifølge Bagmandspolitiet en så central rolle i den påståede kursmanipulation med Parken-aktier fra 2007 til 2008, at det bliver ham, der får længst fængselsstraf, hvis anklagemyndigheden får medhold hos domstolene. Bagmandspolitiet kræver 15,5 millioner kroner fra Flemming Østergaard, som han har tjent på de aktieoptioner, som Flemming Lindeløv, Jeppe Christiansen og den øvrige Parken-top tildelte Østergaard i 2006.

Aktieoptioner er fuldt ud lovlige, men en omdiskuteret måde at aflønne bestyrelsesmedlemmer på, fordi de kan give dem incitament til at fokusere på meget kortsigtede kurshop i stedet for en sund og langsigtet udvikling af virksomheden. Det fremgår af anbefalinger fra Komiteen for God Selskabsledelse. De åbenlyse risici ved at give aktieoptioner til formand Østergaard var bestyrelsesmedlem Flemming Lindeløv bevidst om, men han ønskede ikke at tage et opgør i bestyrelsen og med ejerne. Tiden var ikke til det, lyder hans forklaring.

»Flemming Østergaard blev hyldet af alle. Fodboldspillere, tilskuere og alle, der så på hans resultater. Også de økonomisk involverede og aktionærer var meget tilfredse med ham,« siger Flemming Lindeløv som forklaring på, hvorfor det var vanskeligt at gå imod den magtfulde bestyrelsesformands ønsker.

Parken-bestyrelsen valgte at lade det være op til generalforsamlingen og dermed Parkens aktionærer at tage stilling til Flemming Østergaards ønske om en efter danske forhold stor og kortsigtet aktieoptionsordning. Dermed var det storaktionæren LD, der forvalter over 50 milliarder lønmodtagerkroner, som skulle tage stilling til det prekære spørgsmål.

LDs daværende direktør ønsker i dag ikke at svare konkret på, om det var en fejl at tildele Flemming Østergaard aktieoptionerne, men han har dog en overordnet og principiel holdning til spørgsmålet.

»Jeg vil sige så meget, at jeg ikke ville gøre det samme i dag,« siger Jeppe Christiansen, direktør hos LD dengang.

Spørgsmål: Dermed siger du vel også, at beslutningen var en fejl?

»Som sagt, ville jeg ikke gøre det samme i dag,« siger Jeppe Christiansen til Berlingske.

I dag fremgår det af LDs hjemmeside, at »LD ønsker at fremme god selskabsledelse i selskaber, hvor LD er aktionær«.

De to bagmænds forklaringer er bemærkelsesværdige, lyder det fra flere professorer, som har fulgt Parken-aktiens himmelflugt og senere kollaps på fondsbørsen, som har kostet mange små private aktionærer penge.

»Når man giver en så stor enkeltstående pose aktieoptioner med en relativt kort indløsningsfrist til en formand, må man som aktionær og bestyrelsesmedlem være klar over, at det kan risikere at tilskynde til kortsigtet adfærd,« siger Ken L. Bechmann, professor ved Copenhagen Business School.

»Hvis man som bestyrelsesmedlem ikke syntes, at aktieoptionerne til formanden var en fornuftig løsning, skulle man vel få dette ført til referat?« siger Ken L. Bechmann.

Det er dårligt bestyrelsesarbejde, at bestyrelsesmedlem Flemming Lindeløv ikke gav sin mening til kende dengang, mener en anden professor.

»Det er meget problematisk at sidde i en bestyrelse og ikke gøre opmærksom på, at man er imod den beslutning, der er ved at blive truffet. Den slags må man sørge for at føre til referat. Hvis det ødelægger den gode stemning i bestyrelsen, må man være mand nok til at tage sit tøj og gå,« siger Anders Drejer, professor ved Aalborg Universitet.

Han finder det helt berettiget at forholde sig kritisk til det aktieoptionsprogram, som Flemming Østergaard fik tildelt i 2006 af en enig bestyrelse og ejerkreds.

»Den helt klare ulempe var, at optionerne kunne få bestyrelsesformanden til at se for meget på aktiens kortsigtede potentiale i stedet for at fokusere på det lange seje træk for virksomhedens udvikling. Hvis det var et spørgsmål om at fastholde Østergaard, så kunne man jo bare give ham 15 millioner kroner. Det er vanskeligt at få øje på en rationel grund til at give ham de her aktieoptioner,« siger Anders Drejer.

I visse tilfælde kan det dog være en fornuftig løsning at fravige anbefalingerne fra Komiteen for God Selskabsledelse, lyder det fra professor på Copenhagen Business School Caspar Rose.

»Eksempelvis kan det være meningsfuldt at give aktieoptioner, hvis virksomheden er i en dyb krise, og der kræves en ekstraordinær indsats fra bestyrelsen for at få skuden vendt. En anden grund til at give optioner kan være, hvis man frygter at miste et meget vigtigt bestyrelsesmedlem til en konkurrent,« siger Caspar Rose.

Flemming Østergaard selv siger:

»Aktieoptionerne blev godkendt af generalforsamlingen. Det var ikke noget, jeg trak ned over hovedet på folk«.

Han får opbakning fra det tidligere bestyrelsesmedlem, ejendomsmægler Peter Norvig, som mener, at optionerne var en god idé:

»Jeg er stor tilhænger af resultatløn, og jeg står fuldt og helt ved de aktieoptioner, vi gav Flemming Østergaard,« siger han.