Spekulationen i Parken-aktien fortsatte i går, og det samme gjorde rygterne, der får næring af russisk interesse for den danske underholdnings- og ejendomskoncern og en forsat strøm af tvetydige udmeldinger fra hovedpersoner i sagen.

Senest er det kommet frem, at Parkens bestyrelsesformand, Hans Munk Nielsen, mødtes med bl.a. den russiske milliardærarving Akardi Abramovitj og storaktionæren LDs direktør, Carsten Koch, på Hotel D’Angleterre lørdag den 27. november. Her blev Hans Munk Nielsen ifølge Jyllands-Posten præsenteret for den plan, der skal bringe Abramovitj-familien ind i Parken med en investering på 450 mio. kr.



Er det tilfældet, tyder meget på, at Parken offentligt burde have forholdt sig til rygtet om den russiske interesse, der de seneste dage har udløst store kursudsving og samlet har sendt Parken-aktien voldsomt i vejret. Parken har imidlertid i en fondsbørsmeddelelse afvist, at selskabet skulle have modtaget nogen henvendelser om en kapitaludvidelse.

Direkte adspurgt afviser Hans Munk Nielsen ikke, at han har deltaget i et møde med den russiske investor, men siger derimod:

»Jeg deltager i mange møder, som er fortrolige, og hvor indholdet hverken er konkret eller forpligtende. Jeg kan i sagens natur ikke fortælle om den slags møder, da de er fortrolige, og jeg ville miste troværdighed, hvis jeg refererede fra dem,« siger Hans Munk Nielsen, bestyrelsesformand i Parken.

Intet konkret i sagen

Spørgsmålet om Parkens pligt til at forholde sig til de aktuelle rygter bliver kompliceret af, at loven står over for en stramning, der først træder i kraft den 1. januar.

»Den 1. januar får vi præciseret i loven, at retstilstanden er, at et børsnoteret selskab er tvunget til at forholde sig til sande rygter i markedet. Med sande rygter menes, at der er tale om intern viden. Det er en udvidelse af gældende ret, da der i dag kun er tale om en oplysningsforpligtelse, hvis den interne viden bygger på en realitet,« siger Hanne Råe Larsen, kontorchef i Finanstilsynets børskontor.
Hun understreger, at hun udtaler sig generelt, og at spørgsmålet om oplysningsforpligtelsen altid vil bero på en konkret vurdering.
De spørgsmål, som kræver en konkret vurdering, er bl.a., hvor direkte oplysningerne knytter sig til selskabet. Her er det f.eks. et åbent spørgsmål, hvor meget det betyder for et selskab, hvis en storaktionær sælger sine aktier til en anden investor. Et andet spørgsmål er, hvor konkrete oplysningerne skal være, før selskabet er tvunget til at forholde sig til rygter.



Netop det sidste spørgsmål om, hvor meget kød der skal være på planerne, lægger Hans Munk Nielsen stor vægt på.
Finanstilsynet siger, at selskabet kan have en oplysningsforpligtelse, hvis der florerer rygter med reelt indhold, som er intern viden og som selskabet kender til. Hvordan forstår du reglerne?

»Jamen, som du fremstiller Finanstilsynets opfattelse af reglerne, synes jeg, den lyder meget rigtig. Og jeg har netop ikke set noget, der er konkret eller forpligtende i denne sag, og derfor har jeg heller ingen forpligtelse til at offentliggøre noget,« siger Hans Munk Nielsen.