Pakken får blandet politisk modtagelse

Læs mere
Fold sammen
Regeringens konkurrenceevnepakke "Vækst med Vilje" er for traditionel og prioriterer ikke nye virksomheder og regional

udvikling højt nok, mener Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti er til gengæld positiv.


Både Socialdemokratiet

og Dansk Folkeparti er parat til at forhandle om de 32 forslag i regeringens konkurrenceevnepakke, som blev fremlagt af økonomi-

og erhvervsminister Bendt Bendtsen og skatteminister Svend Erik Hovmand torsdag.


Men umiddelbart er Dansk Folkeparti mest på

bølgelængde med regeringen. Socialdemokratiet mener, at regeringen prioriterer forkert, når den satser på

lempelser af kredittider og en række forbedringer, der især henvender sig til eksisterende virksomheder.


- Der er

tale om meget traditionelle forslag, og signalet i pakken adskiller sig fra, hvad vi ville have gjort. Vi ville have prioriteret anderledes.

Fremfor lempelse af kredittiden, ville vi have satset på viden og udvikling samt nye virksomheder, konstaterer Jan Trøjborg, erhvervsordfører

for Socialdemokratiet.


- Samtidig er regionalpolitikken voldsomt underprioriteret i udspillet. Men der er stort behov for at

få især den teknologiske udvikling til Jylland og Fyn, siger Jan Trøjborg.


Dansk Folkepartis erhvervsordfører

Colette Brix er tilgengæld meget tilfreds med regeringens udspil.


- Det kunne godt være bedre, men der er mange gode

ting. Især lempelsen af kredittiderne, målsætningen om reduktion af energipriserne og administrative lettelser på

arbejdsmiljøet er positivt, siger Colette Brix. Til gengæld er hun ikke tilfreds med regeringens udspil om generationsskifte.


-

Det er slet ikke konkret nok. Vi må lynhurtigt have fakta på bordet, så virksomhederne ved, hvad de har at holde

sig til, fastslår Colette Brix.