På især et område har Mette Frederiksen svigtet den økonomiske politik – og det bliver en hovedpine for den kommende regering

Regeringen og statsministeren har på mange måder håndteret valgperiodens kriser økonomisk ansvarligt. Men i forhold til problemet, der ifølge eksperter bliver altafgørende for dansk økonomi, har regeringen ikke leveret, lyder det.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har stået over for en række store økonomiske udfordringer, og lige nu raser inflationen for første gang i årtier. Søren Bidstrup

Den tårnhøje inflation gør et dybt indhug i danskernes formuer, aktiekurser styrtdykker, renten stiger, og frygten for en global recession er nu udtalt af de fleste økonomiske eksperter.

Sjældent har økonomien – både den private, den nationale og den globale – spillet så stor en rolle i en dansk valgkamp.