Overvismand: »Adgang til udenlandsk arbejdskraft gør de danske virksomheder bedre«

Regeringen vil med et nyt udspil gøre det nemmere for virksomhederne at hente udenlandsk arbejdskraft til landet. Overvismand støtter forslaget. Dansk Folkeparti afviser.

Det er godt med mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, mener overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer. På sigt vil det give en bedre udvikling i produktiviteten, mener Michael Svarer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Det er en samfundsmæssig god ide, når regeringen vil give virksomhederne bedre muligheder for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Vi har problemer med at få hævet væksten i vores produktivitet, og større og bredere adgang til udenlandsk arbejdskraft kan være en store hjælp i den sammenhæng.

Det vil på sigt også være en hjælp til at få skabt mere økonomisk vækst.

Sådan lyder det fra overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer. Han mener, at regeringens udspil, der kom onsdag om udenlandsk arbejdskraft, er et skridt i den rigtige retning.

Regeringen vil gøre det nemmere for blandt andet for indere, kinesere, russere, mexicanere og statsborgere i en række andre lande at få arbejdstilladelse her i landet.

Det skal ske ved at beløbsgrænsen i den såkaldte beløbsordning bliver sat ned fra de nuværende 418.000 kr. til 330.000 kr. for personer fra 12 forskellige lande.

»Der er store indikationer af, at der er en positiv sammenhæng mellem adgangen til udenlandsk arbejdskraft og væksten i produktiviteten. Virksomhederne får adgang til et større arbejdsmarked at rekruttere fra. Hvis en virksomhed har brug for en kemiingeniør, kan det være, at det bliver bedre, hvis vedkommende er tysker,« siger Michael Svarer.

»På sigt vil det være med til at give en bedre udvikling i produktiviteten. Adgang til udenlandsk kraft gør tydeligvis de danske virksomheder bedre,« siger Michael Svarer.

Sværere for danske ledige

Regeringen præsenterede udspillet om udenlandsk arbejdskraft i onsdags. Det indeholder en lang række forskellige initiativer, men hovedformålet er, at gøre det lettere for virksomhederne at skaffe adgang til mere udenlandsk arbejdskraft. Det skal blandt andet ske gennem enklere regler.

Men den helt store kanst i udspillet er spørgsmålet om at få sat beløbsgrænsen ned i beløbsordningen. Det har længe været et ønske fra arbejdsgiverside, fordi det vil lette på manglen på arbejdskraft. Modsat har lønmodtagersiden afvist det.

OVervismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Michael Svarer.

»Hvis en virksomhed har brug for en kemiingeniør, kan det være, at det bliver bedre, hvis vedkommende er tysker.«


Det samme gør både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Budskabet fra ovevismand Michael Svarer ændrer ikke holdningen hos arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti Bent Bøgsted.

»En lavere beløbsgrænse vil gøre det muligt at lukke op for metalarbejdere, elektrikere, maskinarbejdere og selv chauffører og kloakarbejdere fra lande uden for EU. Det vil give pres på lønningerne, og vi har stadig ledige i Danmark, og de vil få endnu sværere ved at få job,« siger Bent Bøgsted.

»Hvis virksomhederne bare kan hente mere udenlandsk arbejdskraft, hvorfor skal de så bruge tid og kræfter på at opkvalificere arbejdsløse danskere,« siger Bent Bøgsted, der ikke vil afvise at tale om andre dele af regeringens udspil.

Michael Svarer erkender, at mere udenlandsk arbejdskraft vil påvirke lønningerne herhjemme, men det er usikkert i hvilken retning.

Han henviser til, at vismændene undersøgte spørgsmålet sidste forår, og heri fandt vismændene ikke løneffekter af øget udenlandsk arbejdskraft.

»Men det er der internationale studier, der gør. Der er to modsatrettede effekter. Øget produktivitet medvirker til højere lønvækst, øget arbejdsudbud medvirke til lavere lønvækst. Vi kan ikke afgøre hvilken effekt, der vil dominerer, hvis beløbsgrænsen reduceres for de udvalget lande,« siger Michael Svarer.