Overraskende handelsunderskud i Kina

Kina oplevede i februar sit største handelsunderskud i syv år. Nyheden er skuffende, da der var ventet en mindre overskud.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verdens store vækstmotor Kina havde i februar højst overraskende et handelsunderskud på 7,3 milliarder dollar, mens en række økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet et overskud på 4,9 milliarder dollar.

Se web-TV: BRIK-landene har fået flere milliardærer

Underskuddet er det største i syv år, og forklaringen er, at eksporten blot steg med 2,4 procent, mens importen voksede 19,4 procent. Eksporttallet er lidt af et chok, selv om der var regnet med en negativ effekt fra det kinesiske nytår. Økonomerne havde nemlig i snit ventet en eksportvækst på hele 27,1 procent.

Se web-TV: Renten stiger igen i Sydkorea

En af den kinesiske centralbanks rådgivere siger, at det samlede handelsoverskud i år vil blive lavere end i 2010, beretter Bloomberg News.

Mens tallene kan ses som en dårlig nyhed for verdensøkonomien, der i forvejen mærker modvind fra den stigende oliepris, så vil de kinesiske ledere utvivlsomt bruge tallene til at argumentere mod en yderligere styrkelse af den kinesiske valuta.