Overførselsindkomster gør ældrebyrden tung

Ældrebyrden er en byrde for staten, ikke for økonomien. Og den er højst reel, siger danske økonomer til USA-økonomen Dean Baker, der hævder, at ældrebyrden ikke findes.

Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ældrebyrden forsvinder desværre ikke, bare fordi vi bliver mere produktive. For i Danmark har vi indrettet os sådan, at overførselsindkomsterne stiger, når produktiviteten går op, forklarer CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen.

Dermed afviser han USA-økonomen Dean Baker, der i et debatindlæg har afvist, at den vestlige verden overhovedet har nogen ældrebyrde.

I 1960erne var der fem erhvervsaktive om at forsørge én person uden for arbejdsstyrken, og i dag er der kun tre erhvervsaktive pr. ikke-arbejdende. Alligevel er vi blevet rigere, og det skyldes stigende produktivitet, forklarede den fremtrædende venstrefløjsøkonom.

Men den vej er ikke farbar i Danmark, siger CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen. Hovedforklaringen er den automatiske stigning i overførselsindkomster, vi har i Danmark. Den såkaldte statsregulering betyder, at de offentlige udgifter til pensioner og andre overførselsindkomster stiger i takt med lønudviklingen i samfundet, og lønningerne og produktiviteten følges det lange løb ad. Så her er ingen penge at hente.

”Vokser de private lønninger med fire procent, skal overførselsindkomsterne også øges med fire procent. Og lønudviklingen afspejler produktivitetsudviklingen og inflationen. Så udfordringerne på de offentlige finanser bliver de ikke mindre af, at vi øger produktiviteten én-to-tre procent om året de næsten 20-30 år,” siger Mads Lundby Hansen.

En lignende automatik gælder de offentlige lønninger: De stiger normalt også i takt med de private lønninger.

”Så selv om det er rigtigt, at vi bliver rigere, når produktiviteten stiger, så er det ikke noget, der samlet set har en positiv effekt på de offentlige finanser,” siger Mads Lundby Hansen.

Det samme siger Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian.

”Jeg er sådan set ikke uenig i Dean Bakers synspunkter,” siger han.

”Diskussionen om økonomisk holdbarhed er imidlertid ikke en diskussion om, hvorvidt økonomien kan holde til det, for det kan den sagtens. Diskussionen drejer sig reelt om holdbarheden af de offentlige finanser. Flere ældre i forhold til yngre gør, at den offentlige sektor udfordres. Det problem løses ikke af vækst, da den offentlige sektors udgifter i hvert fald i Danmark stiger, når produktiviteten stiger. Ældrebyrden er en byrde for den offentlige sektor - ikke for økonomien som sådan.”

Så løsningen er altså højere skatter, lavere offentlige udgifter eller færre på overførselsindkomst.

De Konservative foreslog faktisk i weekenden, at man sløjfer den automatiske stigning i dagpengene – men ikke i folkepensionen. Og det er først og fremmest flere folkepensionister, der frem til 2020 vil give os 200.000 flere på overførselsindkomst.

”Men hvis man ændrer satsreguleringen ned til prisudviklingen, så vil man have en meget nænsom måde at finansiere ældrebyrden på, men også en effektiv måde. Det er jo ikke noget, der får en markant effekt på dem, der modtager overførselsindkomster – de kan til næste år købe samme mængde mælk og kød som i år,” siger Mads Lundby Hansen.

En anden mulighed er at lade borgerne selv spare op til en større del af deres pension end i dag.

”Så behøver vi, der er på arbejdsmarkedet, jo ikke så meget folkepension. Men her er de danske politikere helt ude af trit med udviklingen, for VK har lagt en begrænsning på, hvor meget man kan spare op på en ratepension, og S-SF vil gå endnu videre og helt forbyde danskere at spare mere end 100.000 kroner op på en pension. Så udviklingen går den helt forkerte retning i forhold til at finansiere ældrebyrden,” siger Mads Lundby Hansen.