Overenskomsternes år

Læs mere
Fold sammen
År 2004 er overenskomsternes år. Hovedparten af overenskomsterne på det private arbejdsmarked udløber således

den 1. marts i år, og 650.000 privatansattes løn- og ansættelsesforhold kommer dermed i spil i løbet af de

næste uger.



Året bliver for alvor skudt i gang i morgen, når topforhandlerne fra Dansk Industri (DI) og lønmodtagerne

i CO-Industri sætter hinanden stævne i Industriens Hus i København.



Administrerende direktør Hans Skov

Christensen og direktør Kim Graugaard fra DI samt CO-Industris formand og næstformand, Thorkild E. Jensen og Børge

Frederiksen, får her ansvaret for at forhandle den toneangivende og største af overenskomsterne for landets over 200.000

industriansatte i hus.

Sætter standarden

Industriens Overenskomst lægger ofte niveauet for de andre overenskomster på

det private område, som starter deres forhandlinger lidt senere end industrien. For netop industrien sætter som eksportområde

ofte standarden for, hvor store lønstigninger virksomhederne har råd til, hvis erhvervslivet herhjemme fortsat skal være

konkurrencedygtigt.



På forhånd ser det ud til, at det er arbejdsgiverne, som vil stå med de bedste kort på

hånden.



For med den stigende arbejdsløshed og økonomiske afmatning i det meste af verden, kan arbejdsgiverne

presse lønmodtagernes organisationer til at holde lidt igen på deres økonomiske krav.

KravLønforhold

bliver dog ikke et tema under forhandlingerne mellem DI og CO-Industri.



For lønnen forhandles lokalt ude på de enkelte

industrivirksomheder. Men flere økonomer forventer, at overenskomstforhandlingerne på hele det private arbejdsmarked

- også kendt som DA/LO-området opkaldt efter hovedorganisationerne - samlet fører til lønstigninger på

3,8 pct. i 2004.



Det er stadig en del over niveauet hos vore nære samhandelslande, hvilket kan skade den danske konkurrenceevne.



I

perioden 2000-2002 havde danske virksomheder dog produktivitetsstigninger på 2,25 pct., hvilket kun USA kan hamle op med.



Det

åbner mulighed for lønstigninger, men heller ikke så høje igen. Ønsket om højere løn

er imidlertid med på lønmodtagernes ønskeliste til de kommende overenskomstforhandlinger. Sammen med mere løn

under sygdom, bedre forhold for lærlinge og bedre forhold under barsel.

KlimaaftaleForhandlerne fra arbejdsgiver-

og lønmodtagerside lægger på forhånd op til smertefrie forhandlinger.



Hovedorganisationerne, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) og LO, indgik således i efteråret en klimaaftale. Den skal sikre, at forhandlingerne foregår hurtigt og udramatisk,

hvor hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere kommer med urealistiske ønsker.



Overenskomsterne skal forhandles

i et decentralt forløb af de respektive organisationer - for eksempel DI og CO-Industri på industriens område og Dansk

Handel & Service og HK for landets kontoransatte.



Samtidig er der sat en deadline til 10. februar i år for, hvornår overenskomsterne

med udløb 1. marts kan siges op.



I praksis betyder dette, at forhandlingerne skal være færdige senest i starten

af næste måned, hvis ikke der skal udsendes varsler om konflikt.