Overenskomst kan koste 10.000 job

Lønpres. De samlede lønstigningerne i de igangværende overenskomstforhandlinger må højst komme op på 3,5 procent om året. Alt ud over det vil give tab af virksomhedernes konkurrenceevne, viser beregninger fra Danske Bank.

Et tab af 10.000 arbejdspladser. Det kan blive resultatet, hvis de kommende overenskomstforhandlinger ender med at give de danske lønmodtagere en samlet lønstigning på 4,5 procent. Enhver stigning i lønnen udover 3,5 procent vil forværre de danske virksomheders konkurrenceevne, og det kan gøre ondt på et tidspunkt, hvor opsvinget er ved at ebbe ud.

Det viser beregninger, som Danske Bank har lavet for ErhvervsBladet. Danske Bank har regnet på, hvordan udviklingen har været i de danske virksomhedernes lønkonkurrenceevne.

Den er udregnet som løn-stigningerne i Danmark sat i forhold til de tilsvarende stigninger i de lande, som vi handler med. Og resultatet er, at de danske virksomheders konkurrenceevne er dykket med 12 procentpoint siden starten af dette årtusinde.

- Skal vi undgå yderligere forværring af virksomhedernes konkurrenceevne i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger, så må lønstigningerne ikke overstige 3,5 procent. Alt der-over giver tab af konkurrenceevne og mistede arbejdspladser, siger cheføkonom Steen Bocian, Danske Bank.

- Vores tal viser, at hvis lønningerne vokser med en procentpoint mere, så koster det 10.000 arbejdspladser. Det er endda lavt sat, fordi de økonomiske modeller ikke fuldt ud tager højde for den stigende globalisering og dermed øget international priskonkurrence, siger Steen Bocian.

Værst tænkelige cocktailSom beskrevet i gårsdagens udgave af ErhvervsBladet er overenskomstforhandlingerne netop gået i gang. Der er tale om overenskomster for 730.000 lønmodtagere i den private sektor.

Lidt mere end fire ud af fem lønmodtagere er på en såkaldt minimallønsoverenskomst. Det vil sige, at overenskomsten fastlægger en mindre årlig lønstigning, der gælder for alle. Det drejer sig måske om en stigning på 1,5 procent. Hertil kommer lønstigninger via årlige forhandlinger ude på virksomhederne. På den måde kan de samlede lønstigninger komme op på fire til 4,5 procent. I det seneste år er lønningerne i den private sektor steget med lidt over tre procent.

Steen Bocian understreger, at der ikke er noget unormalt i, at lønningerne på nuværende tidspunkt vokser mere end de har gjort de foregående år.

- Frygten for en overophedning af den danske økonomi er ikke så meget, at lønnen presses op. Det er helt naturligt, fordi der er mangel på arbejdskraft.

Problemet opstår først, hvis lønvæksten kommer ud af kontrol, eller hvis de højere lønstigninger kommer samtidig med, at den økonomiske vækst flader ud, siger Steen Bocian.

- Den værst tænkelige cock-tail vil være, hvis vi får gentaget forløbet fra midten af 80'erne. Dengang kom der en lønstigning på ni procent, hvilket blev efterfulgt af et politisk indgreb i form af kartoffelkuren. De to ting til sammen sendte den danske økonomi ud i en nedtur, der varede i syv år, siger Steen Bocian.

Mere overarbejdeLønmodtagernes forventninger til resultatet af de kommende forhandlinger fik yderligere næring, da Danmarks Statistik kom med de seneste ledighedstal i sidste uge. Tallet viste et overraskende stort fald i arbejdsløsheden, der nu er kommet ned på rekordlave 109.400 personer.

Det har givet et stærkere pres på det i forvejen meget stramme arbejdsmarked. Hos medlemmerne af arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen HTS forsøger man at løse problemerne ved at få folk til at arbejde over.

- Vores analyser viser, at en tredjedel af de virksomheder, der mangler arbejdskraft får deres ansatte til at arbejde mere. Det er en markant stigning i forhold til året før, hvor tallet lå på omkring ti procent. En sådan mere effektiv udnyttelse af virksomhedernes produktionsapparat giver en højere produktivitet, der forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne, siger afdelingschef i HTS Lars Storr-Hansen.