Allerede i 1968 lagde Jensen Gulvbelægning sit første gulv i de københavnske lejligheder. Med adresse på Vesterbro har virksomheden med fem ansatte befundet sig tæt på kunderne, men de senere år har der været anledning til at overveje, om Københavns Kommune nu også er at foretrække.
»Vi oplever, at det er enormt vanskeligt at komme i kontakt med kommunen, og når man endelig får kontakt til en ansat og får lavet en aftale, er vedkommende stoppet kort tid efter,« forklarer ejer Asger Jensen, der er anden generation i virksomheden.
I over et halvt år forsøgte virksomheden ifølge Asger Jensen at komme i dialog med kommunen. Der var blevet opsat en parkeringsautomat, et fodgængerfelt, et cykelstativ og en motorcykelparkering foran virksomheden, hvilket gjorde det vanskeligt at bringe tunge materialer og varer ind i værkstedet. Først efter et halvt år kom der skred i sagerne, og en løsning blev fundet.
Gulvlæggeren fra Vesterbro står ikke alene med frustrationer over at drive virksomhed i Københavns Kommune. I en undersøgelse foretaget af Berlingske Research, hvor 1.373 københavnske virksomheder har svaret, svarer over 30 procent, at erhvervsklimaet er blevet værre eller meget værre. Halvdelen svarer enten uændret eller ved ikke, og blot 17 procent mener, at det er blevet bedre eller meget bedre.
Blot en måned før kommunalvalget står et billede tilbage af, at det projekt, som den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen lancerede kort efter sin ankomst for snart fire år siden, ikke har slået igennem hos den brede del af Københavns erhvervsliv.
Det var Frank Jensens målsætning at forme København til en erhvervsvenlig hovedstad i verdensklasse. En by, hvor virksomheder i alle størrelser ville stortrives og skabe vækst og arbejdspladser til den stadigt voksende befolkning. Derfor har han gennem sin periode som øverste mand i København nedsat ikke mindre end tre arbejdsgrupper bestående af fremtrædende erhvervsfolk, der har leveret bud på, hvordan København bliver mere erhvervsvenlig.
Frank Jensen erkender, at der fortsat er lang vej at gå, men han afviser, at det store erhvervsprojekt har slået fejl.
»Jeg vil bruge jeres undersøgelse som en inspirationskilde til at holde dampen oppe og presse de rigtige steder. Kommunen kan være en tung og stor maskine, der hele tiden skal masseres og gøres mere serviceminded. Men det tager tid – også før det slår igennem ude hos virksomhederne,« siger Frank Jensen.
Han henviser blandt andet til, at virksomhedernes dækningsafgift (ejendomsskat pålagt virksomheder) er blevet nedsat en smule, og at der er skabt én indgang for erhvervslivet ved Københavns erhvervsservice. De 1.373 virksomheder, som hovedsageligt er mindre virksomheder, peger på fremkommelighed i trafikken, skatter og afgifter samt dialogen, som de områder, hvor kommunen bør forbedre sig.
Så sent som i sidste uge beskrev Berlingske de meget store trafikale udfordringer, som flere omfattende byggerier og forsinkelser medfører i det centrale København. Hver tredje i Berlingske Researchs undersøgelse peger netop på fremkommelighed som den største kommunalpolitiske udfordring. Berlingske Researchs undersøgelse ligger i forlængelse af erhvervsorganisationen Dansk Industris (DI) undersøgelse af det kommunale erhvervsklima tidligere på året, hvor København dumpede ned på en samlet placering som nummer 86 blandt de danske kommuner. Et fald på 16 pladser i forhold til 2012 og samtidig kommunens hidtil laveste placering.
»Kommunen har gennemført en række tiltag, der forbedrer vilkårene for erhvervs-livet, men jeres undersøgelse viser tydeligt, at vi endnu ikke har set effekterne,« siger Søren Larsen, der er formand for DI Hovedstaden og direktør for ingeniørvirksomheden Grontmij.
De politiske kritikere slår på, at Københavns borgerrepræsentation ganske enkelt ikke interesserer sig for erhvervspolitik.
»Der bliver brugt mere tid på at diskutere legalisering af hash end erhvervspolitik i byrådssalen,« siger Rasmus Jarlov, der er de Konservatives leder i Københavns Kommune.
Han kritiserer, at erhvervspolitik typisk bliver diskuteret i borgerrepræsentationen, når det drejer sig om at pålægge virksomhederne mere bureaukrati og flere klausuler. Den udlægning afvises dog af Frank Jensen, der fremhæver, at Rasmus Jarlov har haft orlov fra Borgerrepræsentationen i en periode (ifølge Rasmus Jarlov samlet to en halv måneds orlov i den seneste valgperiode, red.), mens der ifølge overborgmesteren blev fremlagt en lang række erhvervspolitiske initiativer.
Tidligere chefredaktør for dagbladet Børsen og erhvervskommentator Leif Beck Fallesen har stået i spidsen for de tre arbejdsgrupper, der har bidraget med erhvervsvenlige intiativer. Han vurderer, at der er blevet gennemført fornuftige tiltag, men at der er lang vej endnu.
»Vi må erkende, at de små og mellemstore har været vanskelige at nå. Vi har ikke fået kommunikeret klart nok til dem om de forbedringer, der er blevet gennemført, som eksempelvis Erhvervsservice,« siger han.