Orkanvarsel for verdens økonomi

Endnu går det godt. Men mange venter at den økonomiske vejrudsigt især i USA snart slår om fra sol til regn. Det kan få dramatiske følge – også herhjemme.

Et kraftig omgang økonomisk uvejr er på vej. Det forudser mange eksperter i hvert fald. Uvejret kommer fra USA og risikerer at skabe ravage. Også i Danmark, hvor det i værste fald kan betyde stigende arbejdsløshed, tab af velfærd, lavere indtjening i erhvervslivet, faldende kurser på aktier, aftagende privat forbrug og andre dårligdomme.

Endnu kan krisen ikke ses klart i horisonten. Der er ingen sorte skyer på himlen. Faktisk taler de sidste nye tal fra USA taler om strålende sol, skyfri himmel og en flot, høj vækst på 3,9 procent i årets tredje kvartal. Det er mere end dobbelt så meget, som væksten er oppe på herhjemme, hvor ingen med god ret kan påstå, at tiderne er dårlige. Så USA brager fortsat fremad med et økonomisk opsving af yderst kraftig styrke.

Også uden for USA går det godt. Væksten i hele verdensøkonomien under ét har de senere år været den højeste siden de gyldne 1960ere. Tæt ved fem procent er velstanden steget på globalt plan, viser tal fra den internationale valutafond IMF, og til forskel fra før, er det ikke kun de rige lande, der har glæde af udviklingen.

Kina, Indien, Rusland, Brasilien og masser af andre lande i både Asien, Mellemøsten, Østeuropa og Latinamerika oplever i disse år en helt enestående økonomisk fremgang, som trækker velstanden i vejret for millioner af mennesker. Aldrig før i verdenshistorien er så mange mennesker gået fra at spise ris og korn til kød og fjerkræ eller har skiftet en cykel ud med knallert og bil. Millioner og atter millioner af klodens seks milliarder indbyggere flyttes i disse år ud af fattigdom – på grund af de gunstige konjunkturer.

Pres på boliger
Men mange økonomer frygter, at festen er ved at slutte, og at det trækker op til uvejr. Økonomer kan – som metrologer – med en vis sikkerhed forudse, hvad der venter forude, og der er flere nærmest krystalklare negative tegn.

Eksempelvis er det amerikanske boligmarked ramt af en yderst hård nedtur. Priserne falder, salgstiderne vokser, nybyggeriet rasler ned. Nærmest dagligt tikker oplysninger ind fra USA om, hvor mange år man skal tilbage i tid for at opleve en periode, hvor boligmarkedet i USA sidst har været udsat for et mere massivt pres. Byggeriet af nye huse i USA er faldet 42 procent, siden det toppede for få år siden. Salget af boliger er bombet 21 procent ned på et år. Et typisk parcelhus i USA er faldet med 14 procent i pris, siden de huspriserne i august 2006. Nedturen alene i år er den største siden 1970. Men mange venter yderligere store prisfald.

Det rammer amerikanske ejendomsmæglere, byggemarkeder, entreprenører og møbelhuse. Men også sælgere af biler, tøj og andre forbrugsgoder mærker nedturen.

Amerikanere taber med andre ord store summer på deres boliger i disse år, og det ventes at svække deres lyst til at bruge penge. Det private forbrug i USA står for to tredjedele af hele økonomien, så selv en mindre nedgang får let store konsekvenser.

Nye økonomier
Rigtige mange eksotiske lån er også sendt på markedet i USA de senere år. Såkaldte »teaser loans« har set dagens lys. De har givet fuld valgfrihed med både afdrag og rentens højde i lånets første år. Det betyder, at mange har kunnet købe bolig uden at betale så meget som én eneste krone det første år. Det har dog den ubehagelige konsekvens, at gælden stiger i samme periode. Lån som disse har gjort det muligt for en lang række amerikanere med en yderst presset økonomi at købe bolig. Men når teaser-perioden udløber, er lånene blevet lagt om til et variabelt forrentet lån med høje ydelser, som mange ikke har kunne betale.

I USA er der også blevet markedsført såkaldte NINJA-lån, der er rettet direkte til folk uden indkomst og uden formue. »No Income No Job and Assets« (NINJA).

Det gik i en periode, men nu kommer regningen i form af tab på de såkaldte subprimelån, der er lån ydet til personer med dårlig kreditværdihed.

Subprime-obligationer er solgt til investorer over hele kloden og har dermed udviklet sig til en global finanskrise, hvor tab popper op i alle verdensdele, selv herhjemme. Forværres den krise, kan det presse bankerne til at holde igen med deres udlån for at undgå nye tab. Det kan være med til at bremse den økonomiske aktivitet. Oven i alt dette er prisen på mange råvarer og især olie også eksploderet, hvilket presser især de så energiforbrugende amerikanerne hårdt på tegnebogen.

Det store håb lige nu er så, at de hurtigt løbende nye økonomier i Asien, Latinamerika og Østeuropa (såkaldte emerging markets) er stærke nok til at redde verdensøkonomien fra en brat nedtur. I år vil alene Kina for første gang bidrage mere til den globale økonomiske vækst end USA. Selv hvis væksten i USA holder sig oppe på det aktuelle niveau.

Også den europæiske økonomi ser fortsat nogenlunde stærk ud. Den tyske arbejdsløshed er på det sidste faldet til det laveste niveau i 14 år. Kreditkrisen rammer dog også Europa, og derfor har IMF for nylig justeret den ventede vækst for euroområdet ned fra 2,5 til 2,1 procent.

Med til at skabe lidt optimisme er den omstændighed, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har indledt en serie af rentenedsættelser, der skal puste nyt liv i amerikansk og international økonomi.

Foreløbig er renten sænket to gange fra 5,25 til nu 4,50 procent. Men det er en udbredt opfattelse, at der kommer meget mere af den slags den kommende tid. Næste gang bliver med stor sandsynlighed 11. december i år, hvor renten ventes sænket til 4,25 procent.

Kontrolleret nedgang
Men i løbet af 2008 venter mange, at de korte renter i USA kan komme ned på bare 3,0 procent, hvilket vil spænde et sikkerhedsnet ud under boligmarkedet. Også i Europa har Den Europæiske Centralbank (ECB) indstillet sine renteforhøjelser. Her kommer den faldende dollar og stærke euro ECB til hjælpe. For euroens optur over for dollaren påvirker økonomien på samme måde som en højere rente og slår inflationen ned.

Men mange af de aktuelle dårligdomme i international økonomi skyldes, at renterne i en årrække blev holdt nede på et for lavt niveau. Det skabte et boligboom uden sidestykke, ikke bare i Danmark, men i stort set hele den vestlige verden. Kreditkrisen, som nu truer international økonomi, er en påmindelse om, at hvis priserne løber løbsk på boliger, aktier eller andre ting, så kommer der en nedtur før eller siden.

Lige nu gælder det om at få en kontrolleret nedgang, så det kun bliver et mindre uvejr, der skal passere forbi i vinterens løb, før foråret igen kan melde sin ankomst i USA, i Europa og Danmark.