Ordreboom får optimismen til at boble

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Større omsætning, masser af nye ordrer og stigende overskud. Optimismen bobler hos Danmarks største virksomheder, hvor et klart flertal venter, at bedre tider nu langt om længe er i sigte. Af samme grund planlægger en stor del af erhvervslivet at ansætte flere medarbejdere og skrue op for investeringerne i nye maskiner og bygninger, ligesom langt flere end før også vil sætte flere penge af til forskning og udvikling af nye produkter.

Den danske taxabranche går nu direkte politiet og Skat i bedene med egen efterforskning af biler, der kører for det amerikanske Uber her i Danmark. Ny organisation af vognmænd og chauffører afholder demonstration på onsdag og har meldt over 200 Uber-biler til Skat og 20 til politiet.

Torsdag slår messeområdet i Frankfurt portene op for IAA, den største bilmesse i ikke bare Europa, men hele verden. Det er her, nyhederne præsenteres, og sejrene fejres, både de teknologiske og salgsmæssige, men i år bliver der mindre at fejre: Kina svigter.

Tirsdagen tegner til en stille dag, men byder dog på enkelte nøgletal. Se i øvrigt Business-kalenderen.

God fornøjelse.

Jesper Woldenhof, dagens onlineansvarlige