Optimismen daler hos erhvervslederne: »Der er pil nedad i øjeblikket. Det er noget bekymrende«

Usikkerheden om retningen for den globale økonomi har banket de danske topchefers optimisme tilbage til 2013. Det viser en rundspørge til Berlingskes Toplederpanel.

Den europæiske økonomi er gået ned i tempo. Det har sat spor i optimismen på de danske direktionsgange. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den europæiske og den globale økonomi er på vej ned i gear, og det sætter sig i humøret hos de danske topchefer.

For første gang siden 2013 er det under halvdelen af deltagerne i Berlingskes Toplederpanel, der svarer, at de ser optimistisk på udviklingen i deres virksomhed i de kommende måneder.