Op på stolen og ud med powerpoints

Både Barack Obama, otte-årige Olivia og alle andre kan lære at tage hensyn til deres personlige læringsstil og blive mere effektive. I erhvervslivet kan mislykkede møder og stressede medarbejdere undgås.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Erkendelsen af, at ikke alle har mest ud af et kursus med kolde mødeborde og hvide powerpoints, er ikke lige udbredt alle steder.

Kulørte Fatboy-sækkestole og interaktive touch-læreprogrammer er på vej ind i de mest moderne kontormiljøer og klasseværelser, men langt de fleste virksomheder kører stadig efter de principper, hvor borde og stole står, som de har gjort de seneste 20 år.

Hvor alle medarbejdere sidder bedst i skarpt lys. Hvor der skal være mest mulig arbejdsro. Hvor udvikling foregår efter »gruppediskussion og så plenum-modellen«. Og hvor spisning er noget, der foregår i kantinen.

Problemet er bare, at mange virksomheder kunne få langt gladere og mere effektive medarbejdere ud af at være opmærksomme på deres forskellighed. Det mener læringsstilekspert Svend Erik Schmidt, der er fuld af gode råd til virksomhederne.

- En klassisk fejl er, at vi går ud fra, at andre lærer på samme måde som os selv. Det ses hos forælderen, som er høre-type, og derfor forklarer og forklarer barnet den svære ligning, mens barnet bedre kunne lære ligningen ved at »afprøve« den med papstykker eller tændstikker. Og det ses i virksomheden, hvor chefen uddeler papirer, fordi han selv er se-type, mens nogle af medarbejderne måske er høre-typer og bedre kan forstå budskabet, hvis de diskuterer det, siger Svend Erik Schmidt.

Direktøren i hyttenHans opdeling af personer i se-, høre-, røre- og gøre-typer, jævnfør den såkaldte Dunn & Dunn-model, er lige så anvendelig i 4. klasse, som den er i et transportfirma.

Bliver man opmærksom på sin egen dominerende indlæringsform, kan man bedre holde øje med, hvornår man kun tilgodeser sin egen læringsstil og måske glemmer andres.

Ligesom direktøren, der er se-type, vil dele en fed moppe- dreng af en dagsorden ud inden mødet, vil en høre-type-direktør snarere holde et langt oplæg om dagens emner. Se-typen husker nemlig ved at danne sig billeder, mens høre-typens husker det sagte ord og ofte hører et lille »bånd« blive spillet inde i hovedet.

Røre-direktøren er ham, der laver mindmaps og elsker at skrive stikord på små gule post it-sedler og hænge dem op alle vegne. Han kan også godt lide, at ideerne bliver knaldet op på væggen med pap og klister, når der er kommet nye tanker op under en brainstorm.

Endelig er gøre-direktøren ham, der inviterer hele virksomheden ud i vesterhavshytten, fordi man da lige så godt kan gå nogle ture i skoven eller surfe lidt, mens man idéudvikler.

Fogh og Thorning- Forskelligheden kan godt give konflikter. 'Du snakker mig ihjel' kan man høre en frustreret se-type sige til høre-typen, og i stedet for en lang ordstrøm ville det være bedre med en forklarende tegning. Eller når kolleger irriteres over, at én rejser sig op og begynder at gå rundt midt i mødet, men hvor det i virkeligheden er for at få en idé og ikke for at sabotere, siger Svend Erik Schmidt.

I skolen er røre- og gøre-børnene tit dem, der bliver opfattet som urolige og besværlige. I virksomheder kan det være dem, der skaber kaos, fordi de larmer, slår ud med armene, springer op indimellem og måske sidder og rokker på stolen.

Dertil kommer, at nogle mennesker er helhedsorienterede, mens andre er detalje- orienterede. Den helheds- orienterede har brug for det store overblik, inden han er motiveret. Når han så handler, sker det ofte uden den store forberedelse, og han har brug for en god stemning omkring sig, når han arbejder.

Den detaljeorienterede går slavisk trin-for-trin til opgaven. Han kan godt lide, at tingene foregår efter en fast rutine, og han er velforberedt og tænker hele tiden næste skridt frem. Uden at stille spørgsmålstegn ved hvorfor, går han pligtopfyldende og energisk til en opgave og arbejder ihærdigt, indtil resultatet ligger der.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er et typisk eksempel på en detalje- orienteret type, hvor en tale ligger klar på tryk, før han begynder på den. Mens Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt (S) er mere helhedsorienteret og derfor er mere villig til at snakke uden forberedelse.

70 procent går soloUSA’s kommende præsident, Barack Obama, har tilsyneladende klare træk fra både den helheds- og den detaljeorienterede persontype, men lige så let, som Svend Erik Schmidts otte-årige datter Olivia kan det, kan Barack Obama også få testet sin læringsstil.

- Det er det, der er så fantas-tisk ved læringsstilene. At vi alle har mulighed for at finde ud af, hvad der er bedst for os, og udnytte det. Så ved man, hvorfor der ikke rigtig bliver tænkt udviklingstanker, når en flok rent detaljeorienterede holder møde. Eller hvorfor en økonomiafdeling kører helt af sporet, hvis den er befolket med helhedstyper, siger Svend Erik Schmidt.

Endelig trives nogle bedst i skarpt lys og andre bedst i svag belysning. Nogle tænker bedst om morgenen, andre om aftenen. Nogle foretrækker komplet ro, mens andre bedst kan koncentrere sig med en »summelarm« i baggrunden.

På den måde er det åbne kontorlandskab et eldorado for en del af medarbejderne, mens cellekontorernes tilbagegang for andre er en katastrofe og virvaret en klar stressfaktor. Hvad der udgør et godt arbejdsmiljø er altså aldeles individuelt, mener Svend Erik Schmidt, og han håber, at der i fremtiden vil blive gjort op med mange af de arbejdsmiljømyter, der hersker på mange arbejdspladser. En af de sejlivede er den om, at gruppearbejde er den bedste fødselshjælper for nye ideer. Det passer ikke. 70 procent af alle mennesker kommer primært på nye ideer, mens de er alene.