Offentlige myndigheder er dårlige betalere

Det offentlige betaler ikke regninger til tiden. Og det administrative bøvl og de bureaukratiske procedurer koster erhvervslivet dyrt.

Først da Vibeke Haaning, direktør for plejefirmaet Blæksprutten, brokkede sig til forbrugerprogrammet Basta over Nordjyske kommuners manglende betalinger, begyndte pengene at rulle ind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Kommunerne, regionerne og staten har svært ved at leve op til de høje standarder, de selv forlanger af folk, der skylder dem penge. Virksomheder må vente længe og er ofte tvunget til at rykke, før betalingen for et stykke arbejde udført for en offentlig institution ryger ind på deres konto.

Dansk Byggeri har netop gennemført en undersøgelse blandt deres medlemmer om offentlige myndigheders evne til at overholde betalingsfristerne og deres erfaringer med elektronisk fakturering. 107 virksomheder, der løbende udfører opgaver for det offentlige, deltog i undersøgelsen. Og det er ikke mange af dem, der tør stole på, at betalingen falder til tiden, når arbejdsgiveren er det offentlige.

Således oplever 7 ud af 10 virksomheder i byggebranchen, at de offentlige myndigheder sløser med betalingerne for de ydelser, de køber hos private. Og virksomhederne føler sig magtesløse over for den offentlige arbejdsgiver, forklarer Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri:

»Virksomhederne møder en mur, når de forsøger at opkræve deres penge. Det er de offentlige myndigheder og kun de offentlige myndigheder, der bestemmer, hvornår en betaling skal falde. Alle tidligere indgåede aftaler eller almindelige forretningsbetingelser om rykkergebyr ved for sen betaling, bliver sat ud af kraft, når man handler med det offentlige,« siger Michael H. Nielsen.

Bange for at rykke
Dansk Byggeri vurderer, at forsinkelserne alene for deres medlemmer betyder et trecifret milliontab i form af renteomkostninger. Og det er kun ved en gennemsnitlig overskridelse af betalingsfristen på 14 dage. Flere af virksomhederne i undersøgelsen beretter om forsinkelser på flere måneder. Alligevel er det kun hver femte virksomhed, der forsøger at »straffe« myndighederne for deres langsommelighed ved at tilskrive renter og gebyrer.

»Virksomhederne mener ikke, det er besværet værd at pålægge rykkergebyr, for det offentlige betaler ganske enkelt hverken renter eller gebyrer. Dertil kommer, at virksomhederne er bange for, at de så bliver fravalgt til fremtidige opgaver,« fortæller Michael H. Nielsen.

Værst for de små
Også hos Håndværksrådet har man kommunernes rettidighed – eller mangel på samme – helt inde på livet.

»Billedet stemmer jo godt overens med vores undersøgelse for tre uger siden om arbejdsgiverrefusionen. Det her viser jo, at problemet med at få betalt til tiden er præcis det samme, når det gælder helt simple udbetalinger for udført arbejde. Og det er dybt utilfredsstillende,« siger Jakob Brandt, cheføkonom i Håndværksrådet.

For den lille virksomhed kan det blive et spørgsmål om liv og død, hvis man hele tiden er nødt til at rykke for at få sine penge.

»Det dræner jo virksomhedens likviditet. I de gode tilfælde, kan de låne pengene i banken og nøjes med at betale renterne. Men i yderste konsekvens kan det betyde, at de ikke kan betale deres egne kreditorer, og er nødt til at dreje nøglen om,« forklarer Jakob Brandt, der har flere eksempler på virksomheder, der har lukket deres virksomhed på grund af besværet med at handle med det offentlige.